Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/188

Denne siden er ikke korrekturlest

TJØTTA I-IERRED. I7Ö Bø?:iedalen, fører det over i Gr(maaseloens dalføre i Velfjorden. Fra Lakselvvatn og til herredsgrændsen stiger dalen kun 157 m. eller gjennemsnitlig kun lo m. paa hver km. Strækningen mellem Sæterelvens dalføre og Lakselvens dalføre er et sammenhængende fjeldland, hvis høieste toppe ligger paa grændsen mod Velfjorden. Her ligger Øsferdalsjjeldet, 955 m. Herfra aftager høiden nordover mod den nedre del af Sæterelvens dalføre; over dette ligger toppene Kalv- (Ialsjffeld, 538 m., Middagsfleld, 783 m., og FrokosMeld, 405 m. Mod Sæterelvens dalføre fra Vistvatn og nordover er meget brat fald, ellers er siderne ikke saa bratte. Paa nordskraaningen er flere mindre vasdrag, der kommer fra Middagsfjeldet og falder i Sæterelven. . Sæterelvens dalføre gaar fra Vistens sydlige bred nær dens bund ved gaarden Aursletten sydøst1ig om Ne(lrevatn og Lakselv- vatn, tager saa østlig retning svagt stigende og ganske bred med myrlændt dalbund indtil mellem Mandagsþel(l og Frokosmeld; her bøier den i syd mellem steile dalsider, omslutter Vistvatn og ender mod Visttinder11es nordskraaning. I den nedre del af da1en, kort ovenfor Lakse1vvatn, er der en gaard; dalbunden og tildels dalsiderne er skogbevoksede, indtil den bøier i syd ved Frokostjjeldet. Strækningen mellem Halsfjorden med Grytaa- dalen paa nordsiden og Vistenfjorden med Sæter- elvens dalføre paa sydsiden er et vildt fjeldland, der naar op til 1158 m. o. h. G-rytaadalen, der ligger nordlig for denne strækning, gaar fra Halsfjorden nordøstlig til Grytaavatns vestende, her bøier den sydøstlig og sydlig og ender ved herredsgrændsen mod Vefsen. Det er en trang dal med bratte sider og uden bebygning. Syd for denne dal ligger Grytaafleldet, 745 m., med det tri- gonometriske punkt Finknæet, 1158 m. Finknæet er keg1eformet og benyttes langt tilhavs som landkjending. Lille Finknæet, lO68 m., ligger paa grændsen mod VefSen. Saavel mod Grytaa- dalen som mod Sørfjorden og den mod syd gaaende Sørfjorddal er der brat fa1d. „ Vestover og sydover aftager høiderne mod Visten og Sæter- elvens dalføre, flere mindre dalfører gaar op i fjeldet, saa dette bliver mere kuperet med mange toppe, som fra nord sydover er: Roparnesjjeld, søndre-, 892 m., Stokkahatten, 743 m., Tuerlandsjffeld, 868 m., Bømæaaklubben, 520 m., ‘S‘tijjeldet, 709 m., Vesm“eldet (tri- gonometrisk punkt), 911 m., paa grændsen mod Vefsen, ‘S‘forvas- fleldet, 915 m., Vestmanden, 106-L m., Visttinderne (trigonometrisk punkt), 1236 m., og søndre top, l178 m.; de tre sidste ligger paa Vefsen grændse.