Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/19

8 NORDLANDS AMTɔ Byens “fortid. Ved oprettelsen af en kjøbstad i Nordlands amt blev et almindeligt ønske efter-kommet. Amtet skulde faa et udskibningssted for sine fiskevarer; man vilde modvirke Ber- gens hande1ssystem, som ansaaes for skadeligt. Hundho1men, som Bodø hed, ansaaes hensigtsmæssig for anlæg af en kjøbstad, fordi Stedet laa omtrent i Nordlands befolk- ningscentrum og ikke meget fjernt fra Lofotens fiskevær; Stedet havde en taalelig god havn, og endelig havde et trondhjemsk fiskeri- og handelsetablissement sit sæde paa Hundholmen med nogen udskibning direkte til udlandet. Dette handelsetablissement var grundlagt i 1803, medens der forhandledes om anlæg af en kjøbstad, og der knyttede sig store forhaabninger til an1ægget. Bodø eller Hundholmen var bestemt til at blive en stapel- plads for den nordlige handelsverden, et mellemsted for farten fra England paa Hvidehavet. Det er tidligere (bind H, pag. 218 ff.) omtalt, hvorledes disse forhaabninger blev bittert skuffede, og de oplysninger, som von BuCh og biskop Krogh meddeler om faktoriet fra tiden omkring l807, er tidligere delvis gjengivne. Særlig bidrog vistnok den skammelige saakaldte Bodøsag i aarene 1818 til 1821 til at holde handelen og byen nede (se bind II, pag. 937). Leopold von BuCh omtaler i l807, at der var ti eller tolv smaa træhuse, som dannede en slags gade paa sletten, og hvor de arbeidere boede, som var beskjæftigede ved bedriften. Ved kg1.resl. af 14de mai 1813 blev anlægget af en kjøb- stad i Bodø præstegjeld bestemt, og efterat sted for byen var afmærket 27de juni 1815, blev ved lov af 20de mai 1816 den nye kjøbstad oprettet og privi1egier tilstaaet. Hensigten med anlægget af denne by blev ikke opnaaet, som ovenfor berørt. Ved folketællingen i 1825 havde Bodø kun 38 huse med 253 beboere, deraf 2 embedsmænd, 3 kjøbmænd og 12 haandværkere uden borgerskab. Fo1kemængden var i 1845 kun steget til 258. V Stedet hørte under Bodin kirke, og den civile jurisdiktion udøvedes indtil videre af sorenskriveren og fogden i Salten fog- deri; dog blev borgerbrevene, indtil kjøbstaden fik egen magistrat, udfærdiget af amtmanden i Nordlands amt. Disse nævnte embeds- mænd havde sin bopæl nær kjøbstaden, ligesom distriktslægen i Salten fogderi boede paa Bodø Af offentlige bygninger havde Stedet længe kun et apothek samt et sygehus, der før laa paa Bodø gaard og var flyttet hid. Bodø fik ogsaa eget toldsted, hvis distrikt udgjorde hele Nord- lands amt, da det efter resl. af 26de Oktober 1818 begyndte der, hvor Trondhjems tolddistrikt endte, og gik til amtets nordlige