Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/197

Denne siden er ikke korrekturlest


l84 NORDLANDS AMT. I de senere aar har man lagt større arbeide paa jordbruget end tidligere. Af nyland er i femaaret 1896-19OO opryd“det omtrent 5O0 ar. Der er afgrøftet ældre dyrket mark. Havebrug er af ringe betydning i Tjøtta. Der er større myrer i Tjøtta herred, af hvilke en del vist- nok er skikkede til opdyrkning, som senere omtalt. Havnegangene er ikke udstrakte og i tørre sommere daarlige De smaaøer, der benyttes som havnegange, lider ofte af mangel paa vand, som maa føres til kreaturerne, medens smaa- fæet sørger for sig selv. Husdyrhold samt fjærkræ i Tjøtta herred: 19oo. 189O. Heste . . . 167 174 Storfæ . . 1 683 l 731 Faar . - l 971 3 635 Gjeter . . 57 73 Svin . . . 329 66 Rensdyr . . . 666 -- Høns . . . 3 354 1 572 xEnder . . . . --- 5 - Gjæs ....... - 3 Der fødes almindelig ikke flere kreaturer, end der behøves til husholdningen, og fædriften giver ingen afkastning til salg. De nærmeste øer rundt gaardene anvendes ia1mindelighed til havnegange for kjørene; paa de mindre øer og paa de øer. som ligger længere ud mod havet, slippes faarene Paa de ytre øer holdes enkelte kjør for melkens skyld. Om vinteren fodres disse med tang og fiskeaffald, da der er lidet hø, og om sommeren har de daarlige havnegange. Der er ikke sætre i Tjøtta, men der havnes lidt ovenfor trægrændsen. I Tjøtta herreds sydøstre del er en ubety(lelig drift med ren af finner. Melkeproduktionen er i de senere aar noget øget. Der sælges noget kjød. Bygden kjøber for det meste sine brugsheste. Tjøtta herred havde i 1905 3 meierier: Mindlandets meieri fra 1896, Oplandsbygdens meieri fra 1898 og Tjøtta meieri fra 1898, der alle eies af melkeleverandørerne. Tjøtta meieri blev ikke drevet i 1905, men i Opgaven er med- taget Tjøtta meieris drift i 1904. Den indveiede melk var