Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/20

Denne siden er ikke korrekturlest


BODØ BY. 9 grændse, hvor Tromsø tolddistrikt begyndte. Toldstedets perso- nale bestod af en tolder og to rorskarle. Fabriker eller industrianlæg havde Stedet ingen af undtagen en reberbane. Handelen skulde være stedets hovednæringsvei, men denne var ringe; der blev ekspederet i aarene 1828-32 gjennemsnitlig aarlig 6- fartøier til udenlandske steder og til indenlandske steder 7 til 8. - Stedets udførsel bestod alene i fiskevarer; først tørfisk og tran, hvoraf der i aarene 182O-22 ekspederedes i gjennemsnit aarlig noget over 4OO tons tørfisk og 360 tdr. tran, men kun 64 tons klipfisk. I 1828-32 var det mest klipfisk og rogn, der afskibedes; til fremmede steder udførtes 35O til 190 tons klipfisk, udførselen af tø1‘fisk og tran ophørte, af rogn udførtes 81O til 30 tdr. Stedets udførsel var i aftagende mellem 1828 til 1832. Saa- længe eksporten bestod i tørfisk og tran, foregik denne for en del for stedets egne handlendes regning. Der kom ogsaa frem- mede, især engelske skibe for at indtage ladning, ogi 1828 blev herfra ekspederet to engelske og et dansk fartøi med fiskevarer til udlandet. Senere havde stedet ingen egentlige handlende, men blev et faktori for bergenserne, da den klipfisk, som ud- skibedes, tilvirkedes i tolddistriktet for bergenske kjøbmænds reg- ning og ekspederedes for disse til udlandet i bergenske fartøier, uden at Bodøs kjøbmænd havde nogen andel deri, og uden at fiskevarerne blev indtagne paa Bodø. Stedets toldintrader var ringe, og heller ikke den inden- landske handel var af betydning I aarene 1830-32 gik aarlig til Bergen 3 eller 4 skibe og til Trondhjem 1 eller 2. I aaret l831 sendtes en ekspedition til Spitsbergen paa hvalrosfangst. Bodøs handel dreves, som berørt, mest ved bergenske og andre indenrigske skibe, fremmede fartøier søgte ikke mere did, og paa Stedet selv hørtei 1835 kun hjemme en slup paa 21 læster.og en jagt paa 7Vs læst. Hvor langsomt byen har gaaet frem, sees godt af folke- mængden: i 1825 253, i 1835 239, i 1845 258, i 1855 228, i 1865 519, i 1875 1478, i 1890 3656, i 1895 4309 og i 19O0 4877 indbyggere. Imidlertid synes Bodø efter de sidste kommu- nale tællinger at gaa tilbage i folketal. Der var efter disse i 1905 4408 og i 1906 4209 indbyggere. Man kan vel sige, at Bodø førte ti1værelse som et strandsted helt til ud i 186O-aarene; i 1865 var der ikke mere end 519 indbyggere. Det hed vel, at Bodø laa nær Lofotens rige fiskerier, men byen er dog skilt fra Lofoten ved Vestfjorden, som er bred og en af de veirhaar(leste aabne strækninger langs kysten.