Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/207

Denne siden er ikke korrekturlest

I94 NORDLANDS AMT. Tjøtta med Svinnes skyldte før l3 vog; eiendommen ud- gjorde den anseelige ø ’I’jøtta, som er flad. Denne gaard er historisk bekjendt; her boede Haarek af Tjotta- (se bind II, pag. 82l ff.). Den var i det 14de aarhundrede eiendom for Erling Vidkunnssøn, Norges riges drost og forstander, som mellem 1350 og 136O overlod den til erkebiskopen Den var senere Statens eiendom og blandt det gods, som i 1666 af kong Fredrik III blev solgt til Joachim Irgens, samt efter dettes adsplittelse blandt den del deraf, der kom til den Ange1lske familie. I 1738 kom 2Zs til proprietær Peter Dass, der eiede den endnu 1758, og fra 1767 kom den hele gaard til sorenskriver justitsraad Niels G. Brodtkorb, samt 1794 til proprietær Johan Christian Brodtkorb, der var en af de største jordegodSeiere i Nordland. «Paa Tjøtta Staar den vakreste og bedst indrettede bygning i hele Nordland,» skriver Vargas Bedemar i 1811, «den tilhører den meget rige godSeier hr. Johan Brodtkorb, som med stor an- strængelse har ophjulpet jordbruget; han holder saaledes 8O kjør, 2-3O0 faar. Dette sker sikkert ikke uden store opofrelse1-, thi vidtløftige eiendomme kan ikke bringe stort udbytte her, hvor alle dyrkbare jord.flekker ligger i saa stor afstand, og hvor tjenestefolkenes tilvante dovenskab skal bekjæmpes, og hvor endelig den store mængde fødemidler, som de er vant til at faa, vanskelig kan skaffeS tilveie.» Sum Nilsson anfører som bevis paa Tjøttas frugtbarhed, at det ikke er usædvanligt, at poteter giver 30 fold. For 3 tønder som sættes, faar man 90 a 10O tønder igjen. Den daværende eier af øen, Brodtkorb, saaede 50 tønder korn, havre, rug og hvede; af rug og hvede fik han 12 fold, af korn (byg) 8-10 fold. Eieren havde mange heste, kjør og smaakvæg. Ligesom paa et par andre steder i Nordland fandtes der træskemaskine. De ovenfor af Nilsson angivne fold maa være ren „und- tagelse. “ Der var omkring l830 16 husmænd, hvoraf 6 paa Svin- nes. Der blev i 1827 anlagt et betydeligt brændevins- brænderi. Her har før været holdt marked, hvilket blev af- skaffet ved reskript af l4de april 1747. Paa øens østside staar en mærkelig bautasten, og gravhauge ligger omkring den paa alle sider. Her.ligger ogsaa Tjøtta kirke. , O“ffersøen, Gammelgaarden, gammelt navn Orj“yrisøy, af ör.fyri eller örjiri:órþara, tørlægning i ebbetiden af en større strand- strækning, som ellers dækkes af sjøen. Som stedsnavn maa det-te da betegne en strækning, som kun er overskyllet ved høi sjø. Navnet Offersøen forekommer ogsaa i Lødingen og i Buks- nes. I Buksnes er det en halvø, som ved et meget lavt eid,