Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/21

10 NORDLANDS AMT. Noget opsving tog Bodø først, da dampskibstrafiken paa Nord- land blev livlig. Amtets befolkningscentrum ligger nær selve Bodø, og denne beliggenhed kom først nogenlunde til sin ret, da forbindelsen blev lettere; derved blev byens op1and udvidet. Til opkomsten har videre bidraget rige sildefiskerier i Sa1tenfjorden, Stiftelsen af Salten dampskibsselskab, opkomsten af Sulitelma kobberværk, hurtigruterne, arbeide paa molo og kai. men den opgave, som Bodø egentlig skulde løse, den direkte eksport af fiskeriprodukter til udlandet, staar uløst, enten det nu kommer af, at beliggenheden ikke er Saa gunstig i saa henseende som antaget, eller det ligger i mangel paa foretagsomhed og kapital. Byens gjæld steg fra 206 300 kr. i 1890 til 314000 kr. i 1895 og stegi 1905 til 790 0O0 kr. Det har været en nødvendig følge af byens vækst i folkemængde fra i 1865 519 til i 1896 4309 indbyggere. I løbet af et par decennier har den maattet iværksætte mange kostbare foranstaltninger som anlæg af vand- værk, opførelse af folkaskole, kirke, middelskole og brandstation samt anlæg af kloakledninger og betydelige gadeanlæg, bidrag til molo- anlæg og bygningen af en kostbar kommunal kai. Det -faste .fleld omkring Bodø bestaar af gneisagtige skifere, der henføres til glimmerskiferformationen. Ellers er der ler og sand og myr i Bodø by og omgivelser. Von BuCh skriver i 1807: Egnen fra Hundholmen er flad, og hele nordsiden af Salten- fjordens munding er næsten uden fjelde. Hen til Bodø gaard, en god fjerding, fører veien over en ganske slet myr, kanske over en halv kvadratmil stor. Skade, at det er ganske unyttigt land. Kvæget farter omkring her og forstyrrer yderligere græsvæksten, idet de stadig synker ned i den myrlændte jordbund. Denne slette ligner Ørlandet eller endnu mere Lnrøens flade dale, thi ogsaa her ligger der overalt under den sorte torvjord et lag af hvide smaa muslingskaller og istykkerbrudte skjæ1, og dette lag er heller ikke her hævet mere end høist 3O fod over havfladen. Det er vel et fænomen, som fortjener opmærksomhed, da det synes at være fælles for hele kysten. Nu er, som berørt, adskilligt af Bodømyren opdyrket Bodø havn dannes af den fra Saltenfjordens munding paa dens nordlige side i østnordøstlig retning indgaaende bugt, Røn- viken, mellem Hernesskagen og Hjertøen. Den egentlige havn er indenfor Rundholmen, Nyholmen og Buerøen paa udsiden af fastlandet paa den sydlige side. Endel af rummet paa sydsiden indtages af Bodø by. Til ankring benyttedes strækningen fra Odden i retning til indenfor Nyholmen og bugten indover. Den