Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/210

Denne siden er ikke korrekturlest

TJØTTA I-IERRED. l97 tjern; Matjern er vel en afslidt form for Magatjern af magi, mave, og sigter til en eiendommelighed ved vandenes form. Havn, gammelt navn Hǫfn. þ)ordholmen er en ø udenfor mundingen af Velfjorden. Andalen ligger nær en aas udløb i Andalsvaagen. Navnet kan være sammensat med fuglenavnet ǫnd, and, eller af et elve- navn ǫnd eller .4ndá. Høivik. 1ste led er maaske hey, hø. Navnet sigter vel ti1, at Stedet oprindelig kun har været slaatteland, maaske under- brug til gaarde i Nord-Sømn paa den anden side af fjorden. Lauknes, af laukr, løg, sigter i navne til vildtvoksende løgarter. Høiholm, gammelt navn Høyholmr, af høy, hø, og holmr, holme. Brodløs, gammelt navn Brauðløysa, af brauð, brød, og løysa, af adjektivet lauss, som i stedsnavne udtrykker mangel paa det, som 1ste led betegner. Navnet maa have sin grund i, at jorden her var lidet egnet til kornavl. Svalviken forklares vel snarere af svalr, kjølig, end af det sjeldne mandsnavn Suali. “ Korsvik. Kors (krosa) er det vel her rimeligst at forstaa om et kors, der var opreist som seilmærke. Vistnes ligger ved mundingen af fjorden Visten, paa hvis anden side Visthus ligger; begge gaardnavne maa være dannede af fjordens navn. Dettes gamle form har sandsynlig været Visti, som mulig igjen er dannet af et gammelt navn Visf (Vi-S-tr) paa den i bunden af fjorden faldende elv, der kommer fra Vistvatn. Kilen, gammelt navn Kz‘la, en sandsynlig sideform af kill, smal, dybt indtrængende vik. Denne gaard ligger ved den ytre del af en smal, langt indgaaende vik paa vestsiden af Visten, medens Langkilen ligger ved sammes bund. Kilma“rken ligger et stykke indenfor Langkilen ved en aa, som løber ud i den nævnte vik. Strand, gammelt navn Strǫn(l. 1 Vasseng, gammelt navn Vatseng, engen ved vandet, ligger ved et lidet vand, Vassengvatn. Ausa, af au-ca. en øse, der ofte bruges som navn paa gaarde og p1adse, mest efter en rund bugt i nærheden. Her synes der ikke at være nogen bugt i nærheden, som skulde begrunde..et saadant navn. Det er maaske muligt, at den aas, hvorpaa gaarden ligger, kunde være sammenlignet med en ose. Man kunde ogsaa tænke paa et elvenavn Ausa paa den aa, der kommer fra Ausvatn og gaar ikke langt fra begge gaarde. Tangvik er sammensat med plantenavnet tang. Aarslrand. Matrikulnavnet er vel oprindelig ‘3Írstrǫnd, stranden ved aaen.