Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/211

Denne siden er ikke korrekturlest


198 . NoH1)1.AN1)S AMT. . Lakseloen har navn af en elv, ved hvis udløb den ligger. Elvenavnet, som ogsaa forekommer paa flere andre steder, maa hentyde til laksefiske. Laksvatnet var 1723 øde og brugt under Lakselven; gaarden ligger ved Laksvatn, som gjennemstrømmes af Lakselven. Sæteren kommer af sætr, sæter. Østerjjorden har navn efter en mod øst indgaaende arm af Visten, ved hvilken gaarden ligger. Bønnaaen er egentlig navn paa en aa, ved hvis udløb i Visten gaarden ligger. .4rntvik er et nyere navn, af mandsnavnet Aren, ArntJ Tverland, gammelt navn þverland. Navnet maa sigte til, at østkysten af Visten her, lidt søndenfor en bøining af fjorden, stikker noget frem, saa at det for dem, som kommer seilende nordenfra, maa synes, som om landet lukker tvert for fjorden. Ska“r, kaldet Almosen, maa være 2 gaarde, som er slaaet sammen til én. Almosen ligger ved en elvs udløb i Visten. Det kan være oprindelig ǫlmuöss, af et elvenavn Alma og öss, os, munding. Skar maa have ligget længere inde i den elvedal, som nu paa kartet kaldes Almosskaret. .4unet, gammelt navn Auðn, ødegaard. Kvanlien. 1ste led er pla“ntenavnet hvǫnn, kvanne. I Tj øtta Sogn : Giskaaen er udentvivl egentlig navn paa den her udfaldende lille aa. Denne elvenavnstamme betegner formodentlig stærk fart eller fossende løb. Skonseng, gammelt navn sandsynlig Skarnseng, af skarn, enten i betydning af søle, smuds eller af gjødning. Roparnes ligger ved et temmelig smalt sund ved indløbet til Sørfjorden. Navnet kommer af ropar, en som raaber, og be- tegner et nes, hvorfra man har brugt at raabe over til den anden side, navnlig efter baad. Sørflorden er egentlig navn paa en mod syd gaaende arm af Halsfjorden. Grytaaen er egentlig elvenavn, tilhørende den her udfaldende, fra Grytaavatn kommende aa. Gryta og Grytaa er meget al- mindelige elVenavne, dannede af gi:jdt, sten, betegnende elve, som gaar over stengrund, eller hvis leie er opfyldt af stene. H esteraa9 indeholder dyrenavnet hest og ligger ved en aa, som vist- nok har hedt Hestá, saa at Hesteraas kan være opstaaet af Hestáráss. For-smom ligger ved en elv, som har stærkt fald. Det gamle .fors, som ellers i landet nu udtales foss, har i Nordland og Tromsø amter bevaret den oprindelige udtale. Farmoen. 1ste led er trænavnet j’ura.