Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/230

Denne siden er ikke korrekturlest

VEFSEN HERRED. 217 Myrstrækningerne i Eiteraadalen er bløde og frostlændte og egner sig ikke saa godt til dyr-kning som andre steder. I Svenning- dalen er adskilligt godt jordsmon, som kan dyrkes. Skiferbergarter giver godt jordsmon, i høiderne gode beiter og godt skogland. Hjemmehavnegangene i Vefsen herred er som regel tilstrækkelige, og fjeldslaatter og myrslaatter ligesaa; enkelte steder spares hjemmehavnene, da fjeldbeiterne ikke er længere borte, end at kreaturerne kan drives derhen hver dag. Hjemmehavnene er i det hele meget forskjellige; i naale- skogene er de ikke gode, andre steder er havnegangene gode. Der er sætre i Vefsen herred, men man reiser først derhen, naar man er færdig med hjemmeslaatten; høhøsten paa sæter- volden begynder sent, først naar græsset er overmodent. I“ Vejsendalen er der faa fjeldslaatter eller myrslaatter. Fæ- driften er hovednæringsvei. Husdyrhold samt fjærkræ i Vefsen herred: 19oo. 1890. Heste . . . 472 477 Storfæ . . 333O 3869 Faar . . 208O 4311 Gjeter . . 1155 l294 Svin . . 133 6O Rensdyr . . 626 761 Høne . . 36l9 2681 Gjæs ....... 2 9 I Dre1;7jen i Vefsen er den rene nordlandske ko almindelig, væsentlig sorte og hvide. Kvæget er nu gjennemgaaende stedegent. Det har tidligere været delvis blandet ogsaa med airshire, men disse blandinger er nu forsvundne. e Hesteavlen har gjort fremskridt; der er benyttet avlshingst. Faareracen er blandet med cheviot-. Gjeter holdes enkelte steder, men ikke i mængde. Svineavlen har gjort fremskridt, idet smaagriser af bedre race er anskaffet, især fra det trondhjemske. Melkeproduktionen er i de senere aar noget forøget, og Salg af melk har betydning for herredet. Der sælges endel husdyr. Faareholdet er aftaget, men Svine- holdet tiltaget. Der sælges noget kjød og flesk samt smør og ost. Heste ales op for bygdens behov.