Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/233

Denne siden er ikke korrekturlest


220 NoBm.AN1)s A1æ1T. J agt i Vefsen herred drives især paa ryper og ogsaa paa tiur og aarfugl; jerpe forekommer. I egnen fra Majavatn og nordover i Fiplingdalene holder til mange ryper samt storfugl og hare; ogsaa nord og øst for Mosjøen er der adskilligt vildt. Der udførtes fra Mosjøen i vinteren 1905-06 omkring 50 0OO ryper. Der er lidet bjørn, sjelden ulv. Gaupe og maar forekommer, ræv er hyppig Elg forekommer i herredet og til- tager i antal. Svenningdalen sølv- og blygruber har i en række aar været drevet og gav en tid overskud. Disse gruber ligger i Vefsen, 4 km. søndenfor Grane kapel og 45 km. fra Vefsenfjor- dens bund ved Mosjøen. Sølvholdig blyglands med fahlerts var hovedertserne, og disse optraadte paa ertsgange. Bergarten i Svenningdalen er dels skifere og kalkstene, dels granit. Her optræder en hel del gange med strøg fra øst til vest, og de ligger efter hverandre i retning fra nord til syd og paa en længde af omkring l km., 15-2O gange. Gangmineralet er kvarts, hist og her lidt kalkspat, tungspat er sjelden. I Svenningaasens gange holder blyg1andsen O.2--0.8 pct. sølv, fahlertsen var fra 4.6 op til l6 pct. sølv; den meste fahlerts holdt omkring 3--4 pct. sølv. Lyserød, rødgyldig erts i smaa, naalformige krystaller optræder underordnet hist og her. Desuden forekommer Zinkblende rigelig, men med lav sølvgehalt, arsenikkis, antimonglands, kobberkis, svovlkis og magnetkis. Det er sølvindholdet i gangene, som gav disse værdi. . Der var to hovedgruber: Jacob Knudsens grube, opdaget 188l, og Svemringdal grube, opdaget 1876. Gangen i Svenningdalens hovedgrube kjendes i en længde af 35O m., Jakob Knudsens grubes hovedgang 25O m., og andre gange er kjendt i en længde mellem 300-400m., medens atter andre gange er korte. Gangene er fra faa centimeter op til l m. mægtige og derover, oftest omkring 0.1-0.25 m. De gaar næsten parallelt, i øst-- vestlig retning, oftest lo(lret paa skifernes og kalkstenenes strøg, som er mod syd. Dog kan gangene krydse hverandre, og er- faring har vist, at gangene var rigest paa krydset. Svenning- dalens gange sætter over fra den ene bergart til den anden, og de kan føre malm baade i kalkstenen og i graniten. Gammelgrubens gang i Svenningdalen blev fundet omkring 1876; 1877 stiftedes et aktieselskab, som i de første aar med fordel afbyggede et ertsparti i den- øvre del af gangen; mod dybet aftog ertsen. Et større opberedningsværk bygg-edes. 0mkring 1880 opdagedes mange ertsgauge i Svenningsaasen. Den vigtigste var Jakob Knudsen gang, der nær dagen holdt et