Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/235

Denne siden er ikke korrekturlest


222 NORDLANDS AM‘l’. Bjørnaa-dalens skjærp, straks udenfor indmarken af gaarden Bjørnaa eller Bjørnaadal, fører i kalksten svage forekom- ster af blyglands og Zinkblende i kvarts. I ])olsta1laasen og Høgaa-sen nær Mosjøen er der mellem mæg- tige marmor- og dolon1it1ag en skiferZone, som fører magnetjern- sten og jernglan(ls med kvarts i Striber. l)er kan udskeides malm med 5O pct. jern. Fosforgehalten er omkring 0.5 pct. Ved l)olstadaasen forekommer jernmalmen stribevis i en afstand af et par hundrede meter fra de mægtige kalksten- og marmor-lag. I Vefsen forekommer jernmalm, jernglimmer og magnetjern- sten i I-Iøgaas(w, øst for gaarden Andaas ved Vefsenfjorden, videre nær gaarden Marker samt nær gaarden Hals. Malmen stryger mod nordvest Her er flere par-allele malmleier, af mægtighed l til 7 meter. Malmen er blandet med epidot og kvart-S. Ge- l1alten er noget over 50 pct. jern, og fosforgehalteu noksaa l1øi, 0.3-0.l3 pct. i regelen. Hvid kalkspatma1-mor findes ved Granaa“S- ved H(1Leøen, i ])olstadaa-sen og ved Nordre Rem-men I omgivelserne af Granaas er fundet hvid mormor ved Brat- bakken og Søfl-bag s(eter. Ved Bratbakken er hvid marmor, som efter poleringen faar en næsten flødegul farve. Ved Søfting sæ- ter er hvid, men uren marmor. Ved Remmen paa det østre afheld af Dolstadaasen, nogle km. ret øst for Mosjøen, er en middelSkornet og hvid marmor. I de gneislig11ende skifere sydvest for Mosjøen er kalksten og marmor, ofte lysegraa eller lysegul kalkspatma-rmor. Marmor er der i Trangskare( samt i Lille Trangskar og nær ()is(etern(-, nær Kvandal gaard, ved TCeraal-i, i IxÏj(ersta(laasen, lidt søndenfor Sørstad og nær Kr.-alj’ors. De fleste kalkstene i Vefsen er graa. Ved Bjørnaali- brydes klæbersten til Trondhjems domkirke. Denne sten er lettere at bearbeido end den tidligere benyttede fra Klungen, men den lader sig ikke saa let tildanne til finere udskjæringer. Afstanden fra sjøen til klæberstenbruddet ved Bjørnaali er 13 km. “ Bruddet ved Bjørnaali ligger syd for gaarden Bjørnaali og i høiden over elven, og stenen kjøres om vinteren. I Vikdal, nordøst for Vikdals sæter, forekommer uren klæ- bersten; der er brudt en del. I Drevjadalen ved Steinhaugm forekommer klæbersten. Skife1-brud er der ved gaarden Øvre Bjørnaa og Einremmen i foden af klæberstensbrud. Skiferen er blaa og seig, men fladerne ikke ganske rette. En hærdet lerskifer opunder Børge)jel(lets sydøstre afheld, over den krystallinske ka1k, benyttes af bønderne som brynesten.