Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/250

Denne siden er ikke korrekturlest


VEFSEN I-IERREl). 237 Glugvatn og her falder i Vefsenelven. Elven har sandsynlig op- rindelig havt et usammensat navn Glugga. Det maa afledes af gluggr, gluggi, aabning, og sigte til den trange elvedal. Haustreisdalen blev ryddeti 1709; navnet maa være en sam- mensætning af det paa flere steder forekommende elvenavn Reisa og betegner sandsynlig en elv, hvis vand stiger om høsten. Baafleldmoen har navn af Baafjeldet, et høit og langt, ret- løbende fjeld paa østsiden af Svenningdalen; maaske Bog-fjeld, fordi fjeldet danner en bne. Stavas(lalen har navn af Stavatn, et lidet af fjelde inde- lukket vand, hvorfra en elv gaar til Svenningdalen. Ifiortskarmoen. I nærheden er to fjelddale, som efter kartet kaldes Store og Lille Hjortskaret. ’ Kaþskarmoen har navn efter Kapskaret, hvorover der er en overgang mellem Svenningdalen og Fiplingdalen, og dette igjen af Kapfjeldet, et mægtigt fjeld mellem de to dalfører. Navnet tilhører vel egentlig den høieste top af fjeldet, som ogsaa kaldes Kapfjeldet. Bjork;jønlien. I tjernets navn maa 1ste led være lgjörr, bæver. Tøimskarlien. Samme stamme synes man at have i Tøim- vatn, et lidet vand i Vevelstad SOg11. Stammen -tøym (oldnorsk tøymr) synes at være afledet af oldnorsk taumr og at have be- tydet «som har formen af en tømme», «langstrakt og smal». Tøymvatn synes altsaa at betyde «det lange og smale vand», Tøim- skar «det lange og smale skar». . Bustadmoen, af bustad, oldnorsk bústaðr, bosted, bopæl. Fiplingkroken. 1ste led er udentvivl et navn paa elven, nu Store Fiplingdalselven, maaske afledet af et sjønavn, som har til- hørt Fiplingvøtn. Sidste led er krökr, krog, krumning, her sig- tende til en skarp bugtning af elven lige ved gaarden For.s-haugen ligger ved en fos i elven. Jerpaasen maa afledes af fuglenavnet jarpi, vjerpe. Hallingen har udentvivl sit navn af, at en halling(1øl har ryddet Stedet eller boet her. Klovimoen. 1ste led maa hænge sammen med klof, kløft, og klqfl, vinkel, af kØú.fa, kløve; det kan være «klovia», d. e. klov- ida, af ida, vandhvi1-vel, evje. Det maa i saa fald sigte til en evje i elven, som paa en særegen maade kløver sig. Til støtte for denne forklaring kan anføres Skommibækken, navn paa en bæk, som noget længere nede falder“i elven, hvilket er sammen- sat med Skommia, som er navn paa en evje i elven ved bæk- kens udløb, hvor der altid er skum, og Joibækken, som falder ud endnu“ lidt længere nede, sammensat med Joia, af mands- navnet Jon. Bjorbækmoen. Den bæk, som ved gaarden falder udi Vefsen-