Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/256

Denne siden er ikke korrekturlest


VEFSEN HERREn. 243 Dolstad kirke, præstegaard og eksercerplads ligger paa samme terrasse. Den gamle form for kirkens navn er uvis. Her var efter reformatsen residerende kapellani under Alstahaug; det blev frit kald ved reskript af 6te marts 1767. Hatfjelddalen præstegjeld, blev udskilt ved resolution af 3dje august 1859. Om Vefsen kirke gaar dette sagn: Det var bestemt, at den skulde bygges paa Lindset, paa nordsiden af fjorden; man havde allerede lagt syllerne; men en nat var disse bortrevne og var drevet indover til sletten ved Dolstad, og der blev kirken sat. Om denne kirke skriver biskop Nannestad i 175O: «Dolstad Kirke, Michaölis Kirke kaldet i Kirkestolen, er en stor Kors-Kirke, Træbygning: Hovedbygningen en 8-angul (::- ottekant) med 4 store Fløje: Bordtag tjerebred: Dobbelt Tag: Bygningen Bordklæd, rød anstrøgen: bygt 1734. Et smugt højt SpitZ Taarn: Med 2 Klaaker, den eene sproken: Stort og got Skriftehus ved den østre Gavl, Indgang bag Altaret: Træ-Altare: røt Altarklæde: Kalk og Patel af Sølv, skrøbelig, uforgylt, dyb: Messehagel af Violet Silke med Kors af Guldsnorer og Guldbro- dering Altar-Tavle af maadeligt Arbeide: Christi Korsfæstelse midt paa Tavlen med gemeen Maling, given til Kirken 1644. Prædike-Stolen er gandske liden og slet staaende, paa adskillige Styter.» 1 erstatning af tiendefondet har Vefsen sognepræstembede aarlig 4O0 kr. og Vefsen kirke kr. 116l.40, og dertil kommer et tilIæg. G-rane kapel er en langkirke af tømmer, opført 186O, med 330 siddepladse, og ligger ca. 37 km. syd for hovedkirken. Dree(jen kapel i Vefsen er opført i henhold til kgl. resl. af 26de juli 1880 paa en af de Angellske Stiftelser afstaaet tomt af gaarden NiIsskog; det er en langkirke af tømmer, med taarn af bindingsværk, med 380 siddepladse, indviet 28de september 1883. Den ligger 21 km. fra hovedkirken. Veie i Vefsen herred er: Elsjjord-Mo.sjøen-Hatjffelddalveien, som kommer fra Hemnes herred ind i Vefsen herred kort nord for skydsstationen Angermo. Lidt syd for Angermo gaar veien over Fusta og følger elvens og Ømmervatns østside, indtil den ved gaarden Strauman gaar over elven og følger Mjaavatns vestside og Fustvatns nordside indtil gaarden Forsmoen, hvor veien atter gaar over Fusta og sydvestlig fører til Halsøen; derfra gaar veien sydlig gjennem Mosjøen og videre gjennem Bjørnaadalen indtil Faldmoen ved Vefsenelven, som den følger indtil Klovimoen, hvorefter veien gaar nordlig, følger saa øst-