Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/260

Denne siden er ikke korrekturlest


MoS.1øEN LADES’I’ED. 247 Stedets fortid. Halvøen mellem Vefsenelven og dens bielv Skjerva udgjør en del af gaarden Mos grund; den var i ældre tider rimeligvis bevokset med skog undtagen ude paa neset ved begge elves sammenløb. Allerede langt tilbage i tiden havde de langs Vefsenelven boende bønder helt op til Sveuningdalen boder paa stranden langs elven. De deltog nemlig i vinterflsket, saavel i Lofotflsket som i fisket ved Gjeslingerne. Derhos havde bønderne her boder, hvori de opbevarede bøtter, daller, øsekar, aarer o. a. m., som de arbeidede og bragte ned til Mosjøen. Boderne bar gjerne navn efter den gaard, hvori eieren hørte hjemme, «Valrygbua», «Fald- mobua1 o.s.v.; der var i almindelighed ildsted, grue og skorsten, saa eieren kunde koge og sove der, naar opholdet tog flere dage. Ude paa neset havde proprietærerne ialfald senere boder, hvor deres fuldmægtige tog imod jorddrotslige rettigheder, naar disse ikke var blevet erlagte paa de almindelige fjerdingsthing i april og november - ledingsbergsthinget for Vefsen holdtes i almindelighed paa Tjøtta. Det var især 2 gange om aaret, foruden til vaarthinget, at bønderne kom hid, nemlig ved det saakaldte «St. 0lai marked», der rimeligvis var urgammelt, og om høsten i tiendebyttet. Da kom øboerne til Vefsen med sine varer: saltet gra-asei, sur sild, rødfisk, saltet eller i hænker, samt kveite, saavel saltet som op- skaaret til rav og rækling. Der dreves saaledes en ganske livlig tuskhandel. Borgerne mødte ogsaa frem og falbød sit kram. Det var mest husmænd, som boede paa Mosjøen, til Stedet i 1780 fik en handlende. En missionær for Vefsens finner boede i Mosjøen i tiden 1728--4O. Han underviste finnebørn i den paa Mosjøen staaende finneskole, der senere blev flyttet til Hatfjelddalen. Mellem 1780 og l790 skal et stort s11eskred fra Øifjeldet være gaaet helt over elven og for en liden tid dæmmet denne op. Omkring 1825 havde strandstedet Mosjøen 8 vaaningshuse, desuden var der ikke faa nøst og nogle smaabrygger. Gabestokken ved Dolstad kirke blev fjernet i l85O-aarene Indtil ud i 186O-aarene var det endnu skik at føre hjem med sig den i Lofoten «avlede» lever; denne blev efter hjem- komsten brændt til tran paa de 4-5 brænderier, ovne, muret af graasten med en skorsten paa midten. Der holdtes‘ mange gjeter, og hver morgen og aften blev dyrene ført over elven til og fra Øifjeldet. «Trangskarvinden» har til sine tider anrettet skade paa hus- tage og bordklædninger. Den rasede voldsomt 2den juledag 1865, da den i 8--4 timers tid feiede helt eller delvis bort 3Z4 af de daværende huses tage og kastede ned et par huse.