Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/273

Denne siden er ikke korrekturlest


26O NoB1)I.AN1)S A1uT. Ranseren, 8OO m. o. h., og Ranserel1;ens dalføre med Hansa-dalen gaar fra rigsgrændsen mod vest. Da1bunden er vest for Ranseren myrlændt med en hel del smaatjern. I vesti Ranserdalen er lige- ledes mange mindre tjern og va11de. Dalhund og dalsider er græsklædte og mosbevoksede. Den hører til Umeelvens nedslags- distrikt. Landet som ligger syd og vest for Vefsenelvens dal, Susen- dalen og Harvasdalen deles yderligere ved Simskarelvens dal og Tiplingdalen. Landet syd for Simskarelven-Tiplingdaleu og Harvasdalen er Hatfje1ddalen herreds sydligste del og grændser mod syd til Grong herred i Nordre Trondhjems amt. Her er mange større og mindre va-sdrag paa denne strækning. Steinlæg(la (Saragoutele) kaldes en stor botn med forholdsvis flad bund sydlig for Simskare1vens dal; omkring Steinlægda ligger en krans af fjelde. Fra Harran (anneks til Grong) i Nordre Trondhjems amt gaar IØukkelelv(ms (lal nordøstlig op i fjeldet Fra Store Kjukkel- vatn bøier dalføret østover op i Steinlægda. Der er næsten ikke græs; den eneste vegetation er renmos. Mod nord sænker fjeldet sig mod Fipli11gvasdraget, og mod øst skraaner det ned mod rigsgrændsen. Mod vest og syd ligger de høieste toppe paa grændsen mod naboherrederne Vefsen og Grong. Hele strækningen er en mere eller mindre gold stenørken, kun lavt nede er der græs og mos, som i skraaningerne mod Tiplin- gerne, omkring Hundelven, Simleelven, Ranseren, langs Saksin- vatns nordre bred samt i Ranserdalen og nederst i Kjukke1- elvdalen. Langs Tiplingelven og Harvasbækken er der i dal- bunden foruden græs ogsaa endel birk og birkekrat, og i de laveste dele af fjeldskraaningerne er der endel mos. Ellers er fjeldene golde og nøgne, skjønt det faste fjeld sjelden stikker frem i dagen, da der oftest ligger et dække af skarpkantede stene og klippeblokke og her og der mindre snebræer. IsærÞ omkring G(l])S-Z.].6ldP)2(?, 1158 m., nord for Steinlægda, Govlektind, 1327 m., og Flaafleld, 13-57 m., til Sfeim’ind, 1l66 m., er der- stenet, trist, graat og goldt. Steinlægda med sin flade bund har større eller mindre sten- blokke i overfladen, der mange steder er ført sammen til mindre bange eller aaser. I dalbunden og dalførerne ligger ofte sten og jord blandet og trykket sammen til smaa hauge eller aaser, mellem hvilke der rinder en bæk eller ligger smaa tjern eller pytter; dette er især tilfældet øverst Wi Ranserdalen omkring Rotnan, i strøget mellem Gevlarsjokka og Rotnanjokka, i Steinlægda (Saragoutele), omkring Tverelvens midtre og nedre løb samt øst for Steinvatn