Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/280

Denne siden er ikke korrekturlest


HATFJELDDALEN HERRED. 267 i høider over 60O m. nøgent fjeld; nedenfor er fjeldet mosgroet og nederst bevokset med krat og birkeskog. Gjeifl-inden, 1559 m., ]Oæ-m-ingt-inden, trigonometrisk punkt, 1395 m., og Laukskarj9“eld, 1228 m., er temmelig bratte og vanskelige at bestige; mellem Laukskaret og Kjærringvatn er ogsaa høie fjelde i fortsættelse af Gjeittinden, med toppe paa 1306 m. og l 193 m. Fjeldet falder af mod Kjærringvatn i bratte flaug. I syd naar Tinden 1185 m. De nederste dele af skraaningen har leragtigt jordsmon, blandet med grus og sten, er græsbevokset, og langs Røssvatn er der krat eller birkeskog. Høiere op er nogle steder mindre bræer. Landet mellem Storelven i nord, Røssvatn i vest og Bjørkaadalen i syd grændser mod øst til Sverige. Fjeldene er her meget lavere. Der er en mængde større og mindre vasdrag, sjøer og tjern og enkelte myrstrækninger. De større elve gaar fra øst til vest ud i Røssvatn, men bi- elvene gaar fra nord til syd eller omvendt. Fjeldets hovedretning er fra øst til vest; de høieste ’toppe ligger i nord og vest; Oljjeldene med Brakfleldet sammen med Kilvasakslen, .4kþeld og HjarWeld danner en fjeIdstrækning med største høide i nordvest; den høieste top her er Hjartfleld, trigonometrisk punkt, 1453 m. Det synes ubestigeligt fra syd og sydøst, men kan uden vanskelighed bestiges fra nord. Fra toppen er vakker ud- sigt mod øst indover de svenske grænsetrakter og mod vest over Røssvatn. ()lZjeld naar op til l365 m. og er næsten overalt dækket af store stene og ur. Øverst ligger sneen hele sommeren; her holder renen gjerne til i de varme sommerdage. I nord ligger OMeldtuen, 760 m., den er mosgroet og et godt renbeite. Sydvest for den sidste følger Ol“[jeldkleppen, 1052 m., som en pukkel paa en 950 m. høi aksel, som gaar ud fra Olfjeldets vestre afheld. Olfjeldkleppen kan bestiges fra nord. Brakjjeldet med høieste top 988 m. ligger syd for Olfjeldet og er skilt fra samme ved Skind.felddalen, som sænker sig indover mod Sverige. Brakfjeldet har lavere høider vestover, hvilke gaar over i Akjjelde1“, 1164 m., hvis top har en mindre bræ. c]’O“[]“el(ZCf, 859 m., Greipjjeldet, 879 m., Lille B-uksj)eld, 799 m., Store Buks- j)eld, 873 m., Varnjjeld, 840 m., og østre Krutjjeld, l160 m., har mere afr1mdede former; oftest er de bevokset med mos og skik- kede til renbeite. I vest for disse fjelde ligger de høie KrutJfjelde; høieste top 1403 m. Flere hæver sig nøgne over den omgivende, mindre bræ. Toppe naar fra 1 350-1370 m., og fjeldet er paa nordre skraa- ning forholdsvis let bestigeligt. Krutfjeldene har graa farve, her og der afbrudt af mindre hvide fonner; fje1dtinderne er ofte meget steile, utilgjængelige og dækket af ur. Den søndre del mellem Om-