Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/284

ü HATFJELDDALEN HERRED. 27I He1de o. h. Læugde. Bredde. Km.Ð M. Km. I(m. 1 vand. . . . O.2 Reinhornvatn . . . 0.4 Simleelven . . . . O.2 Öavlarsvatn, nordre . . O.2 ’Hplingvatn, vestre . . . 2.1 683 4 0.8 Tiplingelven . . . . 0.4 ’ Simskarelven . . 0.4 Kraakvatn ...... . 0.5 895 Simskarvatn ....... 3.3 87 7 4.5 1.2 Vand syd for Simskarvatn . . 0.1 Del af Bisegvatn ..... 0.4 863 Kjukkelvatn ....... 2.7 824 4.0 1.5 97 l smaavande ...... 15.4 Tilsammen 313.2 Røssvatn, Nordlands største indsjø, er tidligere beskrevet un- der RøsaaenWs vasdrag (bind I, pag. 401). Røssvatns længde fra bunden af Østerbugten til bunden af Vesterbugten er omtrent 42 km. Bredden fra Strømmen til bunden af Krutaabugten er 18 km. Bredden fra bunden af Røssvasbugten til bunden af Øster- bugten er l7 km. Hatfjelddalen herred er et indlandsherred uden kyst mod havet. J ordsmonnet er i den nordre del af herredet(rundt Røss- vatn) mest myr. I den søndre del er der sand i dalbundene og forvitringsjord i lierne. Fra Hatfjelddalen kirke og sydover langs Vefsendalen og Susendalen er den mest opdyrkede og bebyggede del; meget og især til eng og slaatteland skikket jordsmon er der baade her og andre steder rundt Røssvatn og i de lavere dele af sidedalene. Fra herredsgrændsen ved Storvasli til Elgsvaselvens udløb i Vefsenelven er jordsmonnet i lierne muldjord, dels paa forvitret undergrund og dels paa afleiringer af grus og 1er. Paa fladlændte strækninger, hvor vandet vanskelig faar afløb, er græsklædte myrer. Af mosemyr er her lidet. Paa dalens anden side henimod gaarden Lanes er mere myrlændt og snauberg hyppig. Dalbunden i Susendalen er mest sand med større og mindre stene. I lierne derimod er mere muld, bedre skikket for jordbrug og skogvækst. Den øvre del af Susendalen saavelsom Skarmodalen og Ørje- dalen har dybere muldlag paa forvitret fjeld. Mellem Hat-