Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/286

Denne siden er ikke korrekturlest


HATFJELDDALEN I-IERRED. 273 Der er ingen frugttræer i herredet; der var 28 firhjulede og 1-spændte arbeidsvogne og 53 tohjulede arbeidskjærrer. Der dyrkes lidt kaalrabi og næper. I aaret 19OO dyrkedes turnips paa et areal af 8 ar, kaalrabi paa et areal af 17 ar og gulerødder paa et areal af l ar. Byg saaes, men er ikke aarvist. Havre saaes, men slaaes til grønfoder. Poteter avles til husbehov, men er ofte udsat for frost. For korn- og potetdyrkning er Hatfjelddalen saaledes lidet skikket, frosten kommer allerede i august Men dalen har god græsavl, og turnipsdyrlming lykkes. Det er lidet af jorden, som er opdyrket, og gaardene ligger ofte i en stor afstand fra hverandre Jordsmonnet er vistnok godt, men herredet ligger langt mod nord og langt ind i landet, saa der neppe er nogen sommer, uden at temperaturen 1 a 2 gange i hver maaned synker under frysepunktet. Poteter dyrkes sikrest paa de høiere, for vindtræk udsatte steder, hvor der sjeldnere fryser. Saa godt som alle gaarde i herredet er udsat for frost paa kornet. Derfor saaes der korn kun paa enkelte faa gaarde. De froststærkeste gaarde er Aakervikgaardene, Tort(mli, Sands-aas og Sør(lal ved Røssvatn, gaardene i Skarmodalen samt Ivarsli og Eggert i Susendalen. I første halvpart af mai pleier man at saa. Det er fast regel at strø sand eller muld paa sneen paa agrene for at faa disse snebare saa tidlig som muligt Det er derfor ikke sjelden at se agrene blive saaet, medens sneen ligger høit paa marker-ne om- kñng. Fra Kjærringfjeld over Gryteselvlandet mod Børgefjeld er der mere nedbør end i dalførerne længer øst i herredet; om vin- teren er her høi sne, medens Susendalen og tilgrændsende dal- fører har mindre sne. Røssvatn med omgivelser har ligeledes megen sne; den kommer tidlig og gaar sent. Ved det store vand er der l1yppigere storm og uveir end i de andre beboede egne i herredet I hoveddalføret, hvor vindstille er mere almindelig, er natte- frost i august maaned ikke sjelden. Røssvatns omgivelser er noget heldigere stillet J ordbruget drives mest efter den ældre brugsmaade; engkultur er lidet kjendt og anvendt Spredte forsøg paa engdyrkning med isaaning af kløver og timotei giver løfte om god fremgang. Det dybe muldjordlag paa lerholdig undergrund holder stærkt paa fugtigheden; ved grøftning af dette jordsmon vilde store strækninger kunne omdannes til frodig græsmark. Her som ellers overalt før, da afgrøftning var lidet kjendt, 18 - Nordlands amt III. D