Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/288

Denne siden er ikke korrekturlest


HATFJELDDALEN HERRED. 275 l§ontrakter betinget 50O a 60O kr. i bygsel og 2O a 25 kr. i aarlig afgift. Bygselmændene havde lige til 1890-aarene billige betingelser og stor frihed. Denne frie benyttelse af eiendommen blev i de sidste aar indskrænket. Jagt og fiskeri blev saaledes unddraget bygselmanden, der før havde en væsentlig biindtægt af vildt og fisk. Salg af bark og næver blev indskrænket eller ophævet. Leilændingerne har saaledes ikke tidligere arbeidet under tvang Senere har den usikkerhed, bvorunder et helt herreds be- folkning har levet om sine fremtidsvilkaar, bidraget til at hemme jordbrugets udvikling. Forbedrede redskaber og maskiner er ikke kommen i almin- delig brug, og nogen væsentlig forandring i age1-bruget er ikke indtraadt i senere tid. Der er i det hele i Hatfjelddalen store strækninger af dyrk- bart jordsmon. Der er en frodig plantevækst, lierne er rige paa blomster, bladplanter og græs. Slaatenge, der aarlig afhøstes uden at gjødsles, bærer mange steder god græsvækst. Sommeren er kortere her end ved kysten, og sneen ligger længer høst som vaar, men tæle er sjelden, og vaarvinden, som ellers sinker og hemmer væksten, er her ikke saa slem. . Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er her især rundt Elgs“vatn, Favnvatn og paa søndre side af Røss- 1Vatn. Hei-redsstyrelsen har i 1893 angivet omkostningerne ved rydningen af 1 maal jord til 2O-5O kr. I 1907 kunde herredsstyrelsen ikke angive værdien af l maal jord, da dyrket jord, skog og huse kun er blevet solgt under ét; at opdyrke 1 maal jord antoges i 1907 at koste 9O kr., men prisen kan være meget forskjellig. I 1893 opgaves den uopdyrkede, men dyrkbare jord at udgjøre 19720 maal; den har været benyttet som slaatteland, men med lidet udbytte. Der findes endel større græsmyrer mellem 350 og 600 m. o. h. Frugtavl er der ikke, heller-ingen nævneværdig havedyrkning. I aaret l900 var der i Hatfjelddalen herred et areal af have paa 38 ar, hvoraf 25 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster. Aakerbær (rubus arCt“icus) vokser i Hatfjelddalen Her er prægtige havnegange og vidtstrakte beiter og f j eldslaatter mange steder. De bedste fjeldbeiter er rimeligvis langs Kuutjjeldet, Som-merjjeldet og Sletj)eldet. Over hele dalen indhøstes en stor del af foderet fra udmarks- slaatter, som dels er myr, dels skoglier. Vidtstrakte slaatter er tillagt gaardene; fra udmarkslaatterne høstes vistnok lige meget som fra indmarken i dette dalføre. Beitesmarken strækker sig over jevnt lænde fra de lavere