Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/289

Denne siden er ikke korrekturlest


276 NORDLANDS AM’I’. lier op mod høifjeldet, saa der i hele havningstiden er adgang til nyspirede græsgange. A ‘ Hjemmehavnegangene er tilstrækkelige og flere steder ud- mærkede. Høet paa udslatterne underbringes i udlader; enkelte steder sættes det i stak, men er da udsat for renen. Husdyrholdet er befo1kningens hovednæring. Der er betin- gelser for en udvidelse af denne bedrift. Befo1kningen er for- ny1ig indvandret fra dalbygderne i det Trondhjemske og det østenfjeldske, og fædriften er igjennem en længere tid skjøttet bedre her end i tilgræ11dsende bygder. Vistnok har fodringen været knap og foderets kvalitet .ofte mindre god, men racen er bedre udviklet og afkastningen forholdsvis god. Til vinterfoder giver birkeskogen et ikke ringe bi(lrag, som løv og dels som «beit» og skav. Særlig i Susendalen anvendes løv til det store antal gjeter. H u S d y rhol d samt fj æ r k r æ i Hatfjelddalen herred : 190o. 1890. Heste . . . 182 133 Storfæ . . . 101l l 109 Faar . . 698 13l9 Gjeter . . 74l 888 Svin . . . . 5 4 Rensdyr . . . . 1303 351 . Høns ....... 351 34l Kvæget er stedegent. Den stedegne kvægraee er søgt beholdt og forbedret ved udvalg af de bedste melkekjør og okser. Okse- holdsforeninger er oprettet. Enkelte gaarde har sætre. Sauerne er forædlet med cheviot; der holdes endel gjeter. Der tilvirkes gjetost, og denne sælges. Melkeproduktionen er i de senere aar omtrent uforandret, og Salg af melk har ingen betydning for herredet. Salg af heste, kjor og sauer er af stor betydning for her- redet. Ligesaa sælges smør og ost. Endel heste kjøbes ogsaa. I Hatfjelddalen er ingen meierier. I ældre tider, før Hatfje1ddalen blev bebygget, har vistnok finnerne været omtrent eneraaden(le i disse egne; men efter ind- flytningen af nordmænd og efter bebygningen i de sidste 60 a 80 aar er finnerne trængt mere tilbage fra dalførerne. Foruden det stadige kiv, som den norske fin har med de fastboende, har han ogsaa vanskeligheder med de svenske finner, som sender sine renhjorder ugjætede ind over rigsgrændsen, og da de svenske finner er flere i følge end de norske, maa disse sidste fortrække til de tarveligere beiter.