Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/293

Denne siden er ikke korrekturlest


28O NoBm.AN1)s AMT. Paa søndre side af Stenerbomshøgda, ret op for fjeldstuen i Harvasdale):, er et fladt og bredt dalføre, der strækker sig øst- over til rigsgrændsen. Endnu for 5O a 60 aar siden var her gamle rengjærder. Nu er hele denne høide i en længde af 8 km. snaufjeld med spredt birk langs elven. Kun smaa grupper forkrøblede trær forekommer hist og her mellem de nedraadnede rengjærder. En gammel fin, der fulgte grændseopgangen i 1846, fortalte, at grændselinjen den gang maatte ryddes over hele denne strækning for tilvækst efter 1821. Den samme fin fulgte ogsaa grændseopgangen i 1871, men, sagde han, da fandtes ikke birk, bare fje1d. Harvasdalen er flad og bred med bratte lier paa begge sider. Her havde finnerne sine kaater og rengjærder i selve dalbunden. For 3O-40 aar siden var hele strækningen fra Harvatn til nedenom fjeldstuen en næsten sammenhængende kjæde af gamle forfaldue rengjærder. I den senere tid, efterat finnerne er borte, synes skogen atter at være i tilvækst. Ogsaa Krokahøgda og hele det flade landskab indover er i senere tid gaaet over til snaufjeld, hvilket ene er finnernes værk. Den samme afskogning kan følges langs fjeldet over til Smaavas- dalen og videre langs dette dalføre. Ørjedalen har sin fortsættelse mod øst i den noget høiere liggende Fiskløsdal og derfra i Daningsdalen over rigsgrændsen ind i Sverige Hele dette dalføre har tidligere været bevokset med skog, men er nu i en strækning af ca. l2 km. snaufjeld. Først nede ved rigsgræn(lsen forekommer spor af birk. En gammel fin fortalte for nogle aar siden, at i hans barndom havde finnerne rengjærder ved Daningvatn, og der var ogsaa spor efter et saadant gjærde. Strækninger, som er gaaet over fra skog til snaufjeld, er hele den indre del af Pam’dalen, høiden mellem Ø);jedalsvatn og StorbækUern med Blautvasdalen, den øvre del af Grublandsdalen, 2l0ølkelvdalen og Lille Susendalen samt Skalvasdalen paa nordre side af Skarmodalen. Afskogningen er størst i nordre og østre del af Hatfjelddalen herred. Efter dokumenter fra grændseopgangen i 1761 var hele strækningen fra grændserøs nr. 206 til et stykke nordenfor røs nr. 208 sammenhængende birkeskog, hvor linjen maatte hugges. Nu er der paa denne strækning, over 2 mil, ikke mere skog end tvers over Harvasdalen. I den senere tid har de faa gjenboende fiHDe1’ sluttet med melkning af sim1erne og dermed ogsaa med opførelse af ren- gjærder, saa skogødelæggelsen er mindre. Paa enkelte af de forladte finnelegere findes frodig tilvækst, der viser tegn til at ville sprede sig ogsaa opover.