Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/298

Denne siden er ikke korrekturlest

HATFJE1.1)1)A1.1-:N Hr-:HBEn. 285 Der er ingen fabriker eller industrielle anlæg i herredet. Husf liden indskrænker sig til forfærdigelsen af de nødven- digste redskaber til gaardsbruget og fiskeriet. Der bygges tillige endel baade. Hatfjelddalen herred havde i l905 4 landhandlere. De vig- tigste handelssteder angives at være Hatyffelddalen, Kroken og Gruben. Ved udgangen af 1905 var der 1 indskrænket ret til skjænk- ning af øl til reisende, spisegjæster og medlemmer af sluttet selskab. l Fra Hatfjelddalen sælges smør, bark, meget næver og tjære fra Susendalen. Desuden sælges kalveskind, vildt, ski, trævarer og aaklæder. Der kjøbes sild og mel. Forbrugs-, spare- eller handelsforening er der ikke. I Hatfjelddalen er blot et postaabneri, HaWelddaIen. Der er ingen telegraf- eller telefonstationer iherredet. Bebygningen ligger spredt rundt Røssvatn og i de lavere dele af de til samme førende dalfører, samt i Ve-fsendalen og Susendalcm. Hatfjelddalen har kun i en forholdsvis kort tid været bebygget; før holdt kun finner med sine renhjorder til her. Paa grund af den forholdsvis nye bebyggelse, og da jordbruget, som det drives, kræver store strækninger, er bebyggelsen meget spredt. Gaardene er forholdsvis faatallige. Vaaningshusene er tømmerhuse med to etager eller en etage med loft, hvor sengestederne er. Paa gaardene er ofte et eller to beboelseshuse samt to a tre udhuse. “ Husene er sjelden panelede. Tagtækningen er torv med et underliggende lag næver. I 19OO var af Hatfjelddalen herreds tilstedeværende befolk- ning, 1056 personer, 57 finner-. Herredet er gjennemgaaende en nybygd. Af dens 87 brug i den nye matrikul er kun 16 opført i matrikulen af 1843; ad- skillige er ikke over en menneskealder gamle. Størstedelen af navnene er derfor meget nye, omend tildels dannede efter gamle mønstre, f. eks. paa -rud og -stad. Til Hatfjelddalen er indflyttet finner, folk fra det sydlige Norge og svensker. Paa Vefsenmoen stammer folkene fra Odalen, paa Valmaasen stammer de fra Hof i Solør, paa Unkervatn er de af svensk herkomst. I Susendalen er folk indvandret fra de forskjelligste steder, Gudbrandsdalen, Østerdalen, Odalen, Solør, Land, Værdalen, Mer-