Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/300

Denne siden er ikke korrekturlest


HATFJELDDALEN HERHED. 287 Finnegaarde i Hatfjelddalen er Berglien, Jakobjonsadalen, Vas- haug, Elgsvatn og Atterlien. Finnegammer er der flere steder i Hatfjelddalen herred, f. eks. ved Bjørkaasen og Gaasvatn. At finnerne i Hatfjelddalen har været noksaa talrige, vises deraf, at der paa gaarden Hatfjelddal i 1724 blev bygget egen kirke eller kapel for finner, og frem gjennem tiderne blev der opført henved 40 saakaldte «finnebur», bekostede af de rigeste og mest velhavende finner, som vilde have sit eget hus, naar de engang om aaret samledes for at overvære gudstjenesten i den anordnede «finnehelg», omkring 29de juli. Endnu henimod midten af det 19de aarhundrede, da finnernes antal var gaaet meget til- bage, kunde de møde op i et antal af 15O til 20O personer. Talrigst synes finnerne at have holdt sig i strækningen fra Krut- aaen ved Røssvatn øst- og sydover mod Susendalen og Fipling- dalen i Vefsen. Susendalen og Fiplingdalen var finnernes yndlingsdale, den sidste hovedsagelig paa grund af den lette adkomst til Berge- fjeldets evige snemarker. Her gik ogsaa finnernes flytning over til Sverige, og her var ingen fast bebyggelse før 182O. Finnerne havde sine saakaldte «vinterkaater», gammer, hvori de opholdt sig om vinteren, idet da kun de unge og kraftige folk fulgte renhjorden, medens gamle og børn holdt sig ved kaaten. Dernæst havde de sommerkaater, hvor de holdt sig vaar og forsommer samt udover høsten, hvorfor disse bosteder ogsaa kaldtes «haustlegere». Her havde de sine «bur» til opbevaring af kjød, ost, melkekopper og andre brugsgjenstan(le. Kun i den varmeste sommertid, naar renhjorden græssede i høifjeldene, boede de i flytbare telte. Hatfjelddalen herreds matrikulskyld er 176.18 mark. Herredet havde ifølge den trykte matrikulfortegnelse 87 gaards- nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 2.14 mark. Ifølge den offieielle statistik for 19O0 var herredets gaards- nummere delt i 105 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 19OO var samlet i 105 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikul- skyld var 1.70 mark. Den offieielle statistik har desuden efter folketællingsopgaverne 90 ikke særskilt skyldsatte brug eller jordlodder, saaledes ialt l95 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld af 176 mark. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den offieielle statistiks beregninger for Vefsen og Hatfjelddalen herreder: I