Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/305

Denne siden er ikke korrekturlest

292 NORDLANDS AMT. Schøning omtaler ogsaa Storjorden som en «stor flad land- strækning, bestaaende af vande, myr-er, barkeskog, græssletter». Før den sorte død har her været en beboet bygd, hvor 40 bøn- der har boet, men som nu bruges af 10O til 150 finner, som ligger om sommeren omkring vandene for at fiske. Schnitler skriver: «Storjorden Var i forrige tider en temmelig stærk bygd med kirke, men ved den sorte død ødelagt Værvatnsdal fra Farok- vatn til Værvatn er det,som i fordum tid skal være kaldet Stor- jorden og have været en gammel norsk bebygget bygd.» I Hatfjelddalen findes enkelte steder gamle finnegrave; ved gaarden Sørdal for eksempel skal der findes 4, fra den tid, da finnerne var eneraadende i Hatfjelddalen herred. En af gravene bestod af store heller, der var reist paa kant mod hinanden. Liget var omvik1et med Næver og dækket med mos og stene. I Hatfjelddalen blev i 1790 opførtet kapel for finnerne, og sognepræsten kom did i august og holdt gudstjeneste to søn- dage. Kape1let var en meget liden træbygning. Den nuværende Hatfjelddalen kirke er en langkirke af tømmer med 280 siddepladse; den blev indviet 12te august 1869. Hatfjelddalen blev skilt fra Vefsen som eget præstegjeld ved reso1ution af 3dje august 1859. Begrave1sesplads er der foruden ved kirken ved gaarden Svenskvold iS11sendalen og ved gaarden Tasteruatn ved Tustervat11. Kjørbare veie i Hatfjelddalen: Fra Vefsen er oparbeidet vei med statsbidrag til Hatfjeld- dalen kirke. Længden inden Hatfjelddalen herred er ca. 14.0 km. Fra Ruderaa“9en ved Røssvatn gaar om Hatfjelddalen kirke bygdevei til Nedre Trollerud i Susendalen. Veien burde rettest betegnes som en med hjulredskab farbar ridevei. Veiens Iængde er 34 km. Kjørbar bygdevei gaar til Dalen vest for Elgsvatn; det er ogsaa en ridevei, som kan befares med hjulredskab. Veiens Iængde er 6 km. Den samlede Iængde af disse veie i Hatfjelddalen herred er 54 km. Andre kjørbare veie i Hatfjelddalen ei-: Fra F‘iskløselvbro oparbeidedes i l901 kjørbar vei til Skjaaviken gaard ved Røssvatn. Arbeidet var kommunalt. Veiens Iængde er 6.0 km. Som vinterveie benyttes ogsaa de før omtalte veie til Sverige forbi Krutvatn og Harvasstuen.