Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/309

Denne siden er ikke korrekturlest


296 NoRm.AN1)s A1uT. Sydvest for Søvikska1-et ligger VetXjeldet. Paa dette fjeld an- tages i ældre tid at have staaet varder til antændelse i ufredstid. Vest for Alstens søndre del og i 2.5 km.s afstand fra samme ligger Blom-9øen, en langstrakt og flere steder meget smal ø med længde- retning fra nordøst til sydvest. Paa østsiden ligger Alstahaug- fjord og Blomsøraasa og paa vestsiden Blomsøviken og .4akerøsundet. Øen er i det hele 12.5 km. lang, deraf 10 km. iAlstahaug herred Og resten i Tjøtta. Blomsøen er meget indskaaret af bugter. Klubvaagen og Øst- bøvaagen gaar nordlig ind i dens nordre del i ca. 2 km.s længde. Øen er i den nordre del op til 3 km. bred, hvor den er smalest, omtrent paa midten, kun 100 m. bred. Det er en lav ø med myrhalser og fjeldknauser. Toppe findes paa den nordvestre del: Blæsaasen, 22 m., og Klubben, 24 m.; og paa den midtre del Løvaasen, 22 m. Der er tæt bebygning paa øens nordre del omkring Alsteren, ligesaa paa dens midtre del, omkring Ryken. Langs Blomøens østside ligger mindre øer og holmer: Slaat- terøen, Høgøen, Maa-9øen, Skarvøen, Sørholmerne og flere. Langs dens vestside ligger Kvithammeren, 13 m., .4akerøen, Buøen og flere. Omtrent midt mellem Haugsneset paa Alsten og Blomsøen er der en række af lave smaaøer og holmer; de største er Buøen og Valøen. I 5 km.s afstand vest for Blomsøen ligger mangfoldige smaaøer, holmer og skjær, der fra Brasøen, den østligste af dem, strækker sig vestover i 6 km.s længde; afstanden mellem den nordligste og syd1igste ø er 15 km. Hele øgruppen, der gaar under navn af Hu.svær, efter den ø, som ligger midt i samme, er ved det fra syd mod nord gaaende Husværsund delt i to dele. I den østre del er de største øer, sydfra nordover: Risøen, Præstøen, 33 m. høi, Brasøen, Buøen, 22 m., og Dragan: og i den vestre: Hus“v(er, 34 m., Lyngøm, Emorsøen, Brynøen, Gavøen, Vaagøen, 38 m., og Maasøen. Øerne er alle lave og en stor del af dem er blot 0.5 til 1 m. høie. Langs kysterne er som regel temmelig grundt vand, saa egnen har et helt forskjelligt udseende ved flod og fjære. Naar sjøen falder, ser det ud, som om større øer skulde vokse frem af havet. Karakteristisk er de lange valer, som ved fjære ofte falder tørre, men som ved flod kan roes over med baad. Kun paa de bebyggede øer er der dyrkbar jord, og den er overalt temmelig grund. Nogle øer er torvdækkede, og da bevokset med græs og mos; kun de laveste øer og de skjær, hvor det flør over ved flod, er fuldkommen nøgne med en rig tangvækst i fjæremaalet. O Bebyggede øer er : Nilsholmen, Storholmen, Præstøen, Brasøen,