Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/344

STAMNES HERnEn 331 Kleven, gammelt navn Kleij; brat bergside, ad hvilken der gaar en vei. Meaasen, af miðr, midtre, og áss, aas. I-Iusmo, gammelt navn Hásamör. ’Novik, gammelt navn Norðvik, den nordre vik eller nordre gaard Vik, i modsætning til Suðrvik. Uren, gammelt navn Urð, ur, stenhob, især af nedraset sten. Sandnes, gammelt navn Sandnes, det sandige nes. Horvnes har navn af et fjeld Horva. Dette navn maa være ordet horu, oldnorsk harjr, harv. Navnet sigter vel til smaa toppe, som er sammenlignede med tinderne paa en harv. .4ngersnes, gammelt navn Angrsnes, af angr, fjord, vik. Har navn af, at den ligger ved mundingen af Ulvangsfjorden, hvis gamle navn har været Ulj”angr. Ulvangen, gammelt navn Ulj”angr, egentlig navn paa UIvangs- fjorden, ved hvis bund gaarden ligger. Det er et af de mang- foldige med angr sammensatte fjordnavne. Første led er dyre- navnet u(fr, ulv. Tveraabakken ligger ved udløbet i Meisfjorden af elven Tver- aaen. Sidste led, bakki, har vel her den særlige betydning af elvebred. Eimnoen. Første led er vel trænavnet einir. Leines ligger ved det lange, smale nes, som paa nordsiden begrændser den ytre del af Leirfjorden. Første led af gaard- navnet maa indeholde et gammelt navn paa fjorden§ dette kan have været Leiri, svarende til navnet Leira paa den i fjordens bund faldende elv, og gaardnavnets oprindelige form Leiranes. Valla, gammelt navn Vellir. Hjartland. Første led kunde være hjǫrtr, hjort, som ogsaa findes brugt som mandstilnavn, eller hjarta, hjerte, grundet paa en sammenligning med jordveiens form. Tømmervik. Navnet maa hentyde til tømmerskog i nærheden. Løkaasen, gammelt navn Laukáss, af plantenavnet laukr, løg. Breiland, gammelt navn Breiðaland, den brede jord. Tovaasen. Første led er þáj’r = þúj”a, top, spids forhøining. Vatnet har sit navn af, at den ligger ved Storvatn, hvorfra Leirelven falder ud. Sommersæt betegner vel en sæter eller ødegaard, som kun blev be-boet om sommeren. Leir-en, gammelt navn Leir-a, uden tvivl egentlig navn paa den her i bunden af Leirfjorden udfaldende større elv. Drogsaasen er vel en udtaleform for Dragsaasen, af drag, sted, hvor man drager eller trækker noget. Det kan her hentyde til, at færdselen har gaaet oppe i høiden paa grund af fossene i Forslandselven.