Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/358

Denne siden er ikke korrekturlest


I-IERØ HERRED. 345 Djupna, som ligger mellem Sandsundvær og de en halv mil vestenfor liggende Floholmerne. Kun Sandsundværs enestaaende nære og heldige beliggenhed ved fiskebankerne kunde friste fiskerne til at tage ophold her ; thi under høi opgang gaar sjøen over holmerne, og en ulykke kunde derfor naarsomhelst befrygtes. - Det gik imidlertid heldig, indtil en stor ulykke indtraf den 22de januar 1901, da sjøen brød over været, rev ned de fleste huse og sopede fiskerne paa sjøen, hvorved 35 mennesker omkom. Fiskeværet Sandsundvær var beboet kun i fisketiden. Paa Valtangen var omkring 50 mand i 3 rorboder, hvoraf en stod igjen. Paa Inderlodden var 28 i et temmelig stort hus og en rorbod. Begge huse gik. Paa Ytter1odden var omkring 120 mand i 9 større og mindre huse, hvoraf 3 bortreves, flere ramponeredes. Paa -Vefsenholmen var 48 mand i 2 dobbelte rorboder. Fiskerne paa Valtangen bjergede sig ved hjælp af tauge kastede omkring en for offentlig regning muret brønd. Sjøen slog stadig over dem og kastede dem overeu(le. De paa Inderlodden værende 28 mand samledes paa det høieste punkt og holdt sig i fem tauge, fæstede med anker og dræg i berget En sjø løftede jernet op og førte folkene lldf0l’ holmen. Da jernene atter tog fæste, kom 16-2O mand sig op igjen. En ny styrtsjø tog dem alle med sig. I det største hus paa Inderlodden fandtes 100 tønder Salt og 50 tønder kul. En sjø tog dog huset helt med sig og kastede det paa sjøen, hvor det straks sønderbrødes. Folkene paa Ytter1oddeu bjergede sig, staaende paa holmens høieste punkt, ved hjælp af tauge fæstede i berget og husenes sylsteue. Sjøerne gik ogsaa her over landet og kastede folkene overende. 118 mand stod her tæt sammen. Paa Vefsenholmen bjergede ogsaa folkene sig ved hjælp af tauge. Ogsaa denne holme overskylledes paa et nogle alen stort stykke nær. Sjøen havde en forfærdelig magt. Storbaade kaste- des høit over skjærene. Iberegnet joller gik omkring 7O baade tabt, deraf 26 storbaade, foruden garnspil og fortøininger. Allerede i 1898 kom der andrageude om dækning af stedet, og undersøgelser blev udført aaret efter. I 1900 udarbeidedes en plan for dækning af bebyggelsen og havnen, beregnet til 63 OO0 kr. Sagen skulde yderligere behandles af de lokale au- toriteter, før den kunde forelægges storthinget, og først efter ulyk- ken fik sagen fart. Først syntes ulykken at skulle medføre stedets nedlæggelse som fiskevær, idet der reistes tvivl om berettige1sen af at ned- lægge saa stort arbeide paa et saa udsat sted, og fiskerne selv havde tabt troen paa dets sikkerhed.