Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/368

Denne siden er ikke korrekturlest


HERØi HERRED. 855 H(estad kan antages at være sammensat med et med Her- begyndende personnavn (f. eks. Her;juljr). Da der gaar en aa forbi gaarden, er det ogsaa muligt, at første led kunde indeholde et elvenavn, enten Her:ja eller Hæra. Gaards-nr. 5l, brugs-nr. 1 og 2, af skyld 8.46 mark, angivet at have 9 husmandspladse med jord og 3 andre husmandspladse, samt en særskilt bortforpagtet del (lærerjord). Eie1-ens personliste viser udsæd i 1900: 5 bl. byg, 5 h1. havre og 17.5 hl. poteter. 1 ar brugt til kaalrabi, 2 ar til have, deraf 1 ar til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: 2 heste, 11 storfæ, 5 faar, 1 svin og 11 høns. Der var 2 ar- beidskjærrer. Paa gaarden Hæstad blev omkring aar 149O født Geble Peder-sen. Aakvik, gammelt navn Akrv2’k, gaards-nr. 54, brugs-nr. 1, af skyld 13.17 mark, har 18 husmandspladse med jord og 17 andre husmandspladse samt 2 brugsdele, som drives særskilt. Brugerens udsæd i 19O0 var: 5 bl. blandkorn, 3 hl. havre og 60 hl. poteter. 24 ar brugt til have, deraf O.5 ar til kjøkkenhavevækster. Hus- dyrhold: l hest, 23 storfæ, 5 faar og l gjet. Der var 4 arbeids- kjærrer. Mellem 3 og 5 skyldmark har: Gaards-nr. 3, brugs-nr. 6, Tenna, skrives almindelig Ten(len, af skyld 4.45 mark, med 4 pladse. Gaards-nr. 9, brugs-nr. 1, IUelmsø, af skyld 3.05 mark, med 3 husmandspladse. Gaards- nr. 9, brugs-nr. 2, I:(jelmsø, af skyld 3.35 mark, med 3 husmands- pladse. Gaards-nr. 21, Slapøen, brugs-nr. 4, Bakken, af skyld 3.24 mark, med 1 husmandsplads. Gaards-nr. 27, brugs.nr. 1, Nordviken, af skyld 4.69 mai-k. Gaards-nr. 31, Skaga, brugs-nr. 1 og 2, Skaga og Lynghaugen, af skyld mark, med 4 husmands- pladse. Gaards-nr. 3l, brugs-nr. 3, 1S‘kaga, af skyld 3.27 mark, med 5 husmandspladse og 2 andre pladse. Gaards-nr. “38, Ol“fOten, skrives almindelig Ugelj’oden, brugs-nr. 1, Vol(len, af skyld 3.24 mark, med 1 husmandsplads. Gamle gaardnavne i Herø herred er: Andøen kommer vel af fuglenavnet ǫnd, and. Tenna, gammelt navn þerna. Det er fuglenavnet þerna, terne, brugt som ønavn. Hokleppen, eden høie fjeldknat», af kleppr. Seløen kommer vel af selr, sæl, kobbe. ?Uelmsøen, gammelt navn Hjalmsøy, sandsynlig af hjalmr, i betydning af en fjeldhøide, der har lighed med en l1jelm eller stak. Paa den ellers flade ø hæver der sig i den sydlige del en isoleret, høi fjeldkoll. Knapsodden. «0dden» sees i denne øgruppe. oftere som her at være brugt i ønavne. Efter kartet findes saaledes øerne Lang-