Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/38

Denne siden er ikke korrekturlest


NAnVH( BY. 25 kjær1-er samt 1 slaamaskine. For en større del er gaarden Fager- nes, da Narvik blev kjøbstad, indlemmet i kjøbstaden. Ved lov af 29de mai 1901 om oprettelse af en kjøbstad ved Ofotbanens endestation ved Narvik blev Narvik kjøbstad overensstemmende med storthingsbeslutning af 25de mai l90l. Det heder“ om byens grændse i denne lov, at de ved Narvik- bugten og 0fotfjordeu i Ankenes herred, Salten fogderi, Nord- lands amt, liggende strækninger, for hvilke den almindelige byg- ningslovgivning er gjort gjældende ved kgl. resl. af 24de sep- tember 1898, og som ved paafølgende kgl. resl. af 2den sep- tember 1899 er overgaaet til særskilt kommune i bygnings- væsenets anliggender -- herfra dog undtaget den strækning paa sydsiden af Narvikbugten, der benævnes xAnkenessiden» - skal fra 1ste januar 1902 overgaa til kjøbstad under navn af Narvik. Grændselinjen for disse strækninger skal nærmere bestemmes og beskrives samt ved lovlige skifte- og skjelstene udvises ved en aastedsforretning, der afholdes saaledes, at den senest inden udgangen af 1901 kan være stadfæstet af kongen. Den oprettede bygningskommune, til hvilken loven henviser, omfattede: a. Paa nordsiden af Narvikbugten af gaardene Taraldsvik, Lillevik, Framnes og Fagernes med alle fra disse fraskilte par- celler følgende Strækningen Fra udløbet af den fra Taraldsvikmyren kommende bæk efter en ret nord- og sydgaaende linje op til jernbanelinjen stræk- ningen mellem denne og fjorden indtil Taraldsvikelven, fra denne elv strækningen mellem fjord og fjeld indtil Møllenelven paa gaarden Fagernes’s grund. b. Paa sydsiden af Narvikbugten af gaardene Ankenes med alle fra disse udskilte parceller strækningen: Fra udløbet af den østligste bæk i MølIerjordhaugen mellem fjord og fjeld indtil en ret mod nord-sydgaaende linje over Ankenes kirke. Strækningen paa sydsiden af Narvikbugten kaldes Ankenes- siden, og den hører efter loven ikke med til Narvik kjøbstad. Byens grændser er bestemte Ved kgl. resl. af 3dje januar 1902. Byen og dens gadei“. Narviks omgiVelser er vakre. Over byen mod sydøst hæver sig det l270 m. høie Fagernesj)“eld, der er gi-ønkIædt langt opover, mod nordøst for dette ligger Tøtta eller Rombakstøtta, som er 1243 m. høit og har en eiendommelig form som en spids hue eller en patte. Mod syd sees den grønne strand eller li langs fjorden ved Ankenes kirke, og over dette hæver sig Kongsbaktind med sine botner, snefonner og bræer 1576 m. høit, og længer vest ligger RaaneI(jeipe)r.