Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/387

374 NORI)1.ANDS AMT. Gleinsuatn i vest og Vaagsvaagen i est, videre mellem Aaker og Sigerstad, syd for Dennes kirke mellem Aakvik i est og Storva(n i vest, nord for Dennes kirke og flere steder. ’ Desuden er der i Dennes herred en række lange, smale myr- sti-ækninger, skilte ved smaa-aaser og fjeldknauser. I almindelige somre er de fleste myrer i Dennes herred blede, mange steder ufarbare. Over myrhalsene er derfor ofte bygget stendamme, saa kreaturerne kan komme fra det ene heidedrag til det andet. Paa Lekta er ogsaa endel smale myrer mellem aaserne. Paa Tomma er der myrlændt mellem Hu-sby og ALsevaagen. I Aasvær er Riseen, Heller-een, Kvitmaa-søen og Torstenbe-rgeen myrlændte. Flere myrer vilde, som omtalt, kunne tøi-lægges og opdVrkes. Nu udnyttes de til havnegange og tildels som slaatteland. TorV benyttes overalt til brænde. Der er i det hele rigelig tilgang paa god brændtorv. Torvonnen indgaar som et vigtigt led i jordbruget. Paa de allerfleste holmer i Dennes herred er der ogsaa brændtorv. Multer er der rigelig paa myrerne og holmerne. Ja gten indskrænker sig til rypefangst og kobbeskytteri. Der er ikke lidet rype, og aarfugl er der paa Tomma. Der er mange sjefugle: efugl, alleslags maaser, lom, skarv, teiste, terne, tyvjo, alke, kjeld, forskjellige slags bekkasiner og spover. Ved Rølvaag paa det nordlige af Denna i Dennes er der i glimmerskifer-marmorformation en forekomst af jernglands og magnetjernma1m, og ved Serevaagen, nord1igst paa Denna, er der jernmalm. Mægtigheden er mellem 3 og 6 m. De fleste forekomster er fattige. Malmen paa Riseen ved Rølvaag kan dog skeides til 4O-5O pct. Kalksten og marmor forekommer baade paa Dem2a, Tomma og Lekta. Fiskeri. Hjemmefiske efter torsk, sei, hyse, kveite og uer foregaar næsten hele aaret. Torsk og sei tilvirkes til terfisk eller rundfisk, der kjebes af handelsfarteier. Ueren saltes og bruges i husholdningen eller sælges til de indenfor liggende distrikter. Hjemmefisket er vigtigt, undertiden er der rigt storseifiske. Redskaberne er store og smaa garn, gangvad efter kveite, dybsagn og’tildels liner. Til skreifisket benyttes kuttere med og uden dæk samt listerbaade, ellers smaabaade.