Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/391

Denne siden er ikke korrekturlest


378 NoRn1.ANos AMT. l hl. havre, 1 bl. havre til grønfoder og 15.5 bl. poteter. O.5O ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 2 heste, 22 storfæ, 42 faar, 5 svin og l6 bøns. Der var 2 arbeidskjærrer. “ Ialt er der 29 personlister for Dennes gaard nr. 11. Efter hovedlisten over folketallet i I)ennes havde Dennes gaard ialt 32 bosteder, 32 bovedpersoner og ialt 267 beboere. For 29 personer paa Dennes opgives tilsammen udsæden i 1900: 22.2O hl. byg, ll.25 hl. havre, 24 bl. vikker, 3O bl. havre til grøn- foder, l52 bl. poteter og l0O kg. græsfrø udsaaet paa hovedgaarden. 7l.35 ar brugt til andre rodfrugter, 45.70 ar til have, deraf 3.7O ar til kjøkkenhavevækster. Der var lO frugttræer i hovedgaardene have. Husdyrhold: 7 heste, lO2 kjør, 5 okser, 6 ungfæ, l4 kalve, 183 faar, l4 svin og l35 høns. Der var I 4-bjulet arbeidsvogn, 14 arbeidskjærrer, 2 slaa- og meiemaskiner og 2 saamaskiner. Dennes omtales i Haakon Haakonssøns saga, kap. 173, og var da beboet af den fra denne konges historie bekjendte Paul Vaagaskalm. Derefter var gaarden en adelig sædegaard, som ved skiftet efter rigsdrosten Sigurd Jonssøns sen, junker Hans Sigurds- sen, i l490 tilfaldt ‘4rald Kane og i midten af det 16de aarhun- drede tilhørte den store jordegodseier Erik (Ottesen) Rosenkrands, befalingsmand over Bergenhus len, bekjendt for sin optræden under syvaarskrigen. Efter hans død l575 tilfaldt denne gaard med flere af hans eiendomme datteren Anna, som døde 1618 og var gift med FrantZ RanZow. Deres sen Henri(:h RanZom, Dan- marks riges raad, solgte den til amtmand Preben von Ahnen til Fosnes, der eiede den l66l og døde l675. I slutningen af det 17de aarhundrede tilhørte Dennes kommissær, senere amtmand, Peder Christophersen Tønden Ved Kristian V’s brev af l0de februar l679 tillodes det amtmand Tønder «at nyde, bruge og beholde Dennes gaard udi Nordland og tilhørende gods med lige friheder saasom Kjøben- havns indbyggere nyder og haver», og senere fik han kongelig bevilling til ved testamente at disponere over sit gods. Godset udgjorde i 169l alt ialt 2Ol veg l pund 9 mark. Da amtmand Peder Tønder var død i l696, gik eiendommen som stamgods over til hans søn Reinhold Fredrik Tønder-; han satte livet til, da han kuldseilede paa Alterfjorden i Helgeland, og over ham digtede Markus Volkvarts en endnu i Nordland kjendt og yndet vise: «Sørgetakker, sorte noder maa jeg paa min harpe slaa og ved Babylonis floder stedse melankolisk gaa.» Ved hans død kom gaarden til broderen Arnoldus Tønder-, samt i 171l til dennes enke Marte Anna Emahus, senere gift med overauditør Peder Brønlzm(l. Brønlund eiede i l723 «Dønnes med