Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/392

Denne siden er ikke korrekturlest


DØNNES HERRE1). 379 pladse Strømen, Torsvigen, Schreigen, Sør Langøen, Nord Langøen, Udøen, Snechvigen» paa hans stedbørns, Arnoldus Tønders børns vegne. Brønlund sad paa Dønnes til sin død 1742, da eien- dommen overtoges af hans stedsøn Hans Emahus Tønder-, der døde 1752. Hans datter Marie Anna bragte den omkring 1755 til sin mand, kaptein, siden oberstløitnant Isach Jørgen Coldevin, i hvis eiendomstid det hele gods udgjorde 268 vog 2 pund 3 mark. Fra 1801-32 tilhørte godset sønnen, krigsraad H. E. T. Coldevin. Gaardens besætning udgjorde dengang 4 heste, 30 til 40 fækreatm-er og 5O smaafæ. Den havde ogsaa et stort brænde- vinsbrænderi. - Krigsraad Coldevin døde 1835. Dennes søn Isach Coldevin, der overtog gaarden nogle aar efter faderens død, nød særlig tillid i sin hjembygd, saa at bønderne betroede ham at afgjøre sine tvistigheder. Han opnaaede en høi alder, idet han var født i 1802 og døde i 1885. Godset blev ved hans død delt mellem hans 4 børn, medens gaarden nogle aar forud var overtaget af hans ældste søn Hans Coldevin, der forbedrede eiendommen. Dønnes gaard er en af de bedst skjøttede landeiendomme i Nordland. Dønnes her-regaard laa oprindeIig, hvor nu pladsen Brandsnes ligger, men efter gjentagne ildebrande flyttedes den i aaret l72O. Den var herskabelig bebygget, men brændte i 1892. Den havde et galleri af gamle familieportræter i olje; i den vestre hoved- bygning i anden etage var en sal, hvor der er et i olje malet galleri af l3 gamle danske konger, «0ldenborgere». Malerierne var stærkt medtagne og havde tvivlsom kunstværdi. Til gaarden slutter sig paa vestsiden en særdeles vakker og med mange slags træer bevokset hav-e, vistnok en af de vakreste i Nordland. Kobber(lal, sandsynligvis oprindelig Kopparadalr, sammensat med koppari, en kopmager, dreier, som gjør trækopper. Gaards- nr. 16, bruge-nr. 3 og 4, af skyld 7.89 mark, har 8 husmands- pladse med jord og l anden husmandsplads. Hovedbruget havde udsæd i 1900: 4 hl. byg, 4 hl. haVre til grønfoder, 24 hl. po- teter og lO kg. græsfrø. 8O ai- brugt til hav-e, deraf 20 ar til kjøkkenhavevækster. Der var 20 frugttræer. Husdyrhold: 2 heste, 12 storfæ, 12 faar, l sVin og 9 høns. Der var 2 arbeidskjærrer og 1 slaa- og meiemaskine. - 8 personlister for husmænd viser disses udsæd i 1900: 3O liter byg, O.50 hl. havre til grønfoder og 11 hl. poteter. 0.10 ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 7 kjør, I kalv, 8 faar og 6 høns. Hov, gaards-nr. 19, bruge-nr. 1, kaldet Vaagan, af skyld