Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/403

39O NORDLANDS AMT. Breitind og Breitomma. Dalsiderne er tildels ste-ile. Dalbunden har græs, og vest for Forslandsvatn er noget løvskog og krat. Forslandsdalen deler øen i en sydlig og nordlig del. I den nordlige del gaar Finvikdalen ind til skaret syd for Tomskjævelen eller Tomtind; herfra fortsætter dalen nedover til Forslandsvatn. Tomsk;jævelen er en ryg med retning fra østsydøst til vest- nordvest; det høieste punkt i øst, Tomtind, naar 916 m., og ryg- gen sænker sig vestover. Tomskjævclen (Tomtind) ser fra nord ud som en mægtig; gaVlformet væg med spidse smaatoppe langs randen. Fra øst, især paa lidt afstand, faar den form af en temmelig spids kegle af svære dimensioner. Udsigten fra toppen er pragtfuld. Tinden kan bestiges uden Vanskelighed østfra langs ryggen af fjeldet. Paa sydsiden af Finvikdalen er Breitomma, 81l m. høi. Syd for l0’orslandsdalen ligger Breitind, 821 m., og længere mod nordøst Rundtind, 664 m. Lavt under er lavstammet løv- skog, birk og løvkrat samt græs. Breitomma ligger ca. 0.6 km. vest for den top, over hvilken grændsen mod Dønnes herred er beliggende. Breitind ligger i grændsen mod Dønnes herred. - Løkta er 17.30 km.9 stor, den østre de1, stor 5.28 km.2, lig- ger i Nesne herred. Der er aaser med høider fra ca. 3O m. til 8O m., kun ‘Sandakerj)“eld i grændsen mod Dønnes herred naar op til 236 m. Fjeldene er græsklædte, men her er ikke skog og krat. Mindre øer nord for Tomma er Kiløen, Lommøen, Sellaatøe“me med flere; de naar op fra ca. 1O m. til 30 m. Der er endel torv, tildels brændtorv. Flere af de mindre øer er beboede, saaledes har Lommøen et brug, Vikholmen et brug, Sauraholmen et brug, Fløen et brug og Finkomea et brug. Vikholmen er en lav ø, bestaaende af skifer, nær øen Hugla. I nordvest sees fra Vikholmen Tomskjævelen som en temmelig spids top, 9l6 m. - Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 115, 116 og 129). Det faste fjeld i Nesne er dels skifer med kalksten eller marmor, dels er det granitland. Handnesø og Tomma er skiferøer med ka1ksten. Paa Hugla og Løkta er der foruden skifer ogsaa granit, en porfyrgranit. Paa det faste land syd for Ranenfjord er der granit i det høie land, men nærmest fjorden er der mest lagde1te skifer- bergarter.