Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/408

Denne siden er ikke korrekturlest


NESNE ;H[-:HaE1). 395 Udsæd og det til have, anvendte areal i 1900: Rug .......... 2 hl. Byg . . . 280 » Havre . . . 147 » Blandkorn . ..... 3 » Ialt kornsæd 432 bl. Poteter ......... 2009 » I-Iavre til grønfoder ..... 66 » Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 178 ar. Areal af have var 253 ar, hvoraf 62 ar anvendtes til kjøkkenhave- vækster. ’ Der var 3 frugttræor i herredet, 3 slaa- og meiemaskiner, 1 saamaskine, 9 4-hjulede og l-spændte arbeidsvogne og 371 2-hjulede. Paa skarpere jord dyrkes i dette herred havre og især byg tilstrækkeligt for eget brug. Frost paa kor-net er sjelden paa øerne. Poteter giver som regel ganske gode fold, og der sælges en del poteter. Paa fastlandet saaes som regel kun byg, og blot enkelte steder havre, især til grønfoder. Jordbruget staar tilbage, hvilket tildels har sin grund i, at der er mange leilændinger. Nesne har meget udyrket jord, lerjord, sandjord og myr. Sjoneidef, mellem Sjonenfjorden i nord og Utskarpen i syd, er en sammenhængende flad strækning, ca. 5 km. lang og 3 a 4 km. bred. Jordsmonnet egner sig til dyrkning. Sjonfjorden hører til Nordlands mest aarvisse sildefjorde, hvor aar om andet store masser af udkastsild burde kunne nyttiggjøres for landbruget. Over eidet er for mange aar siden anlagt offentlig vei, og ved kommunal foranstaltning forlænges denne til en hel del eiendomme inden Nesne og Hemnes. . Noget nyland er i senere aar opbrudt. Forbedrede redskaber er blevne lidt mere almindelige. Der drives lidt havedyrkning, blomkaal og hovedkaal. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal jord til 3O kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 25 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af l maal jord fra 3O kr. til 5O kr., og at opdyrke et maal antages at koste mellem 25 kr. og 4O kr. Den uopdyrkede jord benyttes til slaatte1and, dels som havnega11g.