Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/414

Denne siden er ikke korrekturlest


-NESNE HERHEn. - 401 Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig be- boede brug havde i Nesne herred i 19OO 22 brug en matrikul- skyld indtil 0.2O mark, 15 brug fra O.21 til O.50 mark, l5 brug fra O.51 til 1.00 mark, 124 brug fra l.O1 til 3.00 mark, 74 brug fra 3.01 til 5.00 mark, 13 brug fra 5.01 til l0.00 mark og 2 brug fra 10.01 til 20.00 mark. Tilsammen 265 brug. Alle opgaver over udsæd og busdyrbold samt redskaber m. m. er fra opgaverne ved folketællingen i 1900. - Nesne pr(estegaard, gammelt navn Nesnar, bar en skyld af 13.13 mark; den skal i henhold til reduktionsloven af 1882 fra- sælges 8 parceller, men disse bar endnu ikke kunnet afbændes. Efter reduktionens gjennemførelse vil gaarden faa følgende arealer: Hovedbruget: dyrket mark 11.76 ha., udyrket mark 11.77 ha., tun og have O.51 ha., den kartlagte del af havnen 115.6O ha., tilsammen 139.64 ha. foruden en ikke kartlagt aas. Desuden 5 husmandspladse 12.58 ha. og strandsiddertomter etc. O.92 ha., ialt 153.14 ha. Skogen, der bestaar af birk og or, er daarlig og forkrøblet; den er ikke tilstrækkelig til gaardene bebov; til brænde bar imid lertid gaarden rigelig af torv. Hovedbruget er efter reduktionen paaregnet at kunne føde en besætning af 3 beste, 14 storfæ og nogle faar. Det havde efter sognepræstens scbematiske opgave af l89l en gjennem- snitlig avling af 8O tdr. poteter og 15-2O tdr. byg og havre. I 190O var der 6 busmandspladse og 4 andre busmænd uden jord eller strandsiddere. “ Paa grund af præsteskifte var der ingen bruger paa præste- gaarden ved tællingstiden i l9OO og derfor heller ingen husdyr. Udsæden var 1.5 bl. byg og 18 bl. poteter. 6 busmænd havde udsæd tilsammen 13 bl. poteter; O.5 ar brugt til gulerødder og 1.3 ar til kaalrabi.. Husdyrhold: 12 kjør, 9 faar og 5 høns. Der var 1 arbeidskjærre. 5 skyldmark og derover har følgende 15 eiendomme i Nesne: Handnes var 1723 beboet af sorenskriver Peder Claussøn Angell. Denne gaard ligger paa den store ø, som nu kaldes Handnesøen, paa dens sydvestlige spidse. Navnene Handnes og Handstein indeholder uden tvivl et ældre navn paa øen. Dette kan for- modes at have været Hǫn(l, saa at gaardnavnets oprindelige form bar været Handarnes. Navnet maa have sin grund i noget eien- dommeligt ved øens eller snarere dens fjeldes form, som har givet anledning til sammenligning med en baand, en lignende forestilling som den, der vel ligger til grund for ønavnet Lovunden iLurø. Gaards-nr. 6, brugs.nr. 1, af skyld 6.57 mark, bar 5 husmandspladse. Udsæd tilsammen i 1900: 5.6O bl. byg, 0.50 bl. blandkorn, 4.40 bl. bavre, 2.2O bl. bavre til grønfoder, 23.50 bl. 26 - Nordlands amt 1II. J