Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/42

Denne siden er ikke korrekturlest


NARVIK BY. 29 mellem jernbane og dampskib for den persontrafik og turisttrafik, som maatte udvikle sig, og som kan faa betydning I stedet for at bygge en kostbar kai paa et sted, hvor der ikke er plads til udvidelse, og i afstand fra jernbanestationen burde trafiken ledes til jernbanens endestation paa Fagernes allerede fra første stund af. Da næsten al bebyggelse fra anlægstiden har samlet sig ved og nær Kleven, søger nu persontrafiken og den almindelige styk- godstrafik for tiden did, og derfor er en forbedring og udvidelse af bryggen ved dette sted berettiget. Anlægget kunde gives ud- styr tilstrækkeligt for den almindelige kysttrafik eller de rute- gaaende skibe. Z Terrænet lægger store vanskeligheder iveien for udvikling af kaifiader med tilhørende udstyr ved Kleven, og hvis der blir større gjennemgangstrafik, og Narvik skal komme op, bliver stadig tra- fik af jernbanen til endestationen ved Fagernes og et udstyr med kai her nødvendig. n Staten og jernbanen er de vigtigste grundeiere, og det sven- ske bolag har leiet grund hos staten. Kommunen har en strand- linje, kjøbt af staten, paa 3OO meters længde. Staten eier Fry- denlund, Framnes og Fagernes. Aktieselskabet Taraldsvik er ogsaa grundeier, og saa er der en del private grundeiere. Stedets fortid. Narvik blev, som anført, kjøbstad først i 1901, men Stedet har en fortid. Først skal her omtales diskussionen om stedets navn. Fra 1887 kaldtes endestationen for den jernbane, som var under bygning, Vikforiahacm. Dette navn havde sin oprindelse fra daværende kronprins Gustav og konprinsesse Viktorias besøg der i aaret 1887. Under dette besøg indridsede kronprinsparret sit navnetræk i den gamle bro over Taraldsvikelven, og ved den samme anledning blev jernbanekompaniets havneplads døbt Vik- toriahavn. I den kongelige proposition i 1898 om anlæg af en jern- bane fra Narvikbugten (Viktoriahavn) i Ofoten til rigsgrændsen udtalte departementet for de offentlige arbeider, at det vilde finde det heldigst, om banens endestation ved 0fotfjorden blev benævnt Ofo“ten. Der kunde og være spørgsmaal om at anvende navnet paa den eiendom, paa hvilken stationen vilde komme til at ligge, Narvik eller efter departementets antagelse oprindelig Knar1‘-ik, men departementet foretrak det kjendte navn Ofoten, hvorefter banen havde faaet sit navn. I Storthingets beslutning om Ofotbanens anlæg af 15de juni l898 blev banens endepunkt ved 0fotfjorden efter vedkommende storthingskomites indstilling benævnt Narvil(.