Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/423

Denne siden er ikke korrekturlest


410 NORDLANDS AMT. Olaus med Krone, Pokal eller Beger og det Dyr under Fødderne: Paa Dørene er smuk, men ukændelig Malning. - -- Nogle lukte Stole, men de 2dre nedfaldne paa mange Steder: Gulvet næsten overalt fordervet: En Træ-Lyse-Krone hænger midt i Kirken, en Arm afbrudt: I Choret staar en Præstes Skilderi Hr: Niels Krabbe, henger og der en Tavle med et vidtløftigt Vers af Hr: Pet: Dass.» I 1845 heder det: «Hovedkirken paa Nesne er lys og meget rummelig; den er ikke bygget efter nogen Stiil, men ganske net og har en maadelig Altertavle. Præstegaarden har store, udyrkede Strækninger med god Jordbund, tildeels besat med tæt Underskov af Birk, der, ved at kvistes etc., maatte kunne forvandles til ordentlig Skov. I denne Egn findes hyppig Planten Euphrasia ojJfl(rinalvLs-, hvormed den afdøde fortjente Provst HeltZen i Ranen lægede Blindhed, tildeels, efter en Læges Udsagn, i Forbindelse med unødvendige Tilsætninger. » Bardal kapel ligger paa sydsiden af Ranenfjord; det er opført i henhold til kgl. resl. af 1Ode juni 1887; det er en lang- kirke af træ med omtrent 30O siddepladse og er indviet 27de september 1887. Kapel1et ligger paa sydsiden af Ranenfjorden i Nesne sogn. t I erstatning af fisketiendefondet faar Nesne sognepræst 6O0 kr. aarlig og Nesne kirke 299 kr. foruden et tillæg. Kjøbmand Andreas Nicolai Hansen paa handelsstedet Bardal og hustru ()lava Margrethe Olsdatfer fastsatte l851, at Ve af deres beholdne formue efter den længstlevendes død, forsaavidt nyt ægteskab ei er indgaaet eller anden disposition truffet, skal deles mellem fattigkasserne i Nesne og Hemnes sogn, medens, hvis nyt ægteskab bliver indgaaet, Ve af det halve bo ved den længst- levendes død skal tilfalde Hemnes fattigkasse, hvis testator lever længst, men Nesne fattigkasse, hvis testatriX overlever ham. Veie. Der er ingen hovedveie. Veie i Nesne er: Fra Utskarpen i Hemnes herred til Sjona i Nesne herred mel- lem gaardene Faldet og .]ægtstranden blev i 1869-72 oparbeidet en vei med bidrag af statskassen. Veien har gode stigningsfor- hold, er ca. 4 m. bred og har et godt, fast grusdække. Ran- væringerne bruger den i fisketiden til transport af sine baade fra Utskarpen til Sjona. Den i Nesne faldende del af veien har en længde af ca. 4 km. Veiens samlede længde er ca. 6 km. Andre kjørbare veie er: Paa I-Iandnesøe‘n mellem gaardene Riksen og Saura er en ca. 1.5 km. lang, kjørbar gaardvei.