Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/426

Denne siden er ikke korrekturlest


HEMNES I-1ERRE1). 413 Mellem Utvkarpen, .Ranen.florden, Sveet med Øvre Strømmen er lavere fjelde med delvis skogbevoksede skraaninger; især paa det østre afhe1d gaar skogen helt ned til stranden, dels naaleskog og dels løvskog. Strømfleldet, 39O m., er skogbevokset helt tiltops. BrennbergjÍjeldet, trigonometrisk punkt, 450 m., er derimod ikke skogbevokset helt op til toppen. Kvandalsrabben, syd for Kvandalen, falder temmelig steilt af mod nord mod Kvandalen; den er delvis bevokset med birkekrat. Sydvestlig for Kvandalsrabben ligger Rørlitinden. Strøm-dalen har sidedale opunder Snefjeldet og gaar fra nord mod syd med myrlændt, græsbevokset dalbund forbi gaarden Strømdalen; vest for Nordknausen bliver den trang; syd for dette fjeld svinger dalen vestover, udvider sig ved gaardene Jamt- fjorden og Medstrøm. I dalbunden er der græs, og siderne er mere eller mindre skogbevoksede. Fra Holmelvens dalføre gaar en aaben dal mod øst forbi Rør- lien, Haugan til Strømbotn ved Øvre Strømmen; mellem St0rstrands- fjeld og Rørlitinden er dalbunden m yrlændt og siderne skogbevoksede. Østlig for Strømdalen ligger Slettajjeld, efter hvis ryg grænd- sen mod Mo herred gaar; det er græsbevokset op paa ryggen. Toppe paa Slettafjeld er SteinmurJffeld, 649 m., Seten, 635 m., Nor-dknausen og Sørknausen. Nordligere ligger E.s:jeklumpen, en temmelig markeret top lidt vest for Mo herreds grændse, 502 m. Den tager sig bedst ud fra øst. Selve toppen bestaar af serpentin og har en rødlig farve. Landet syd for Ranenfjorden deles ved Korgen- dalen eller Røssaaens dalføre. Denne dal stiger nogenlunde jevnt sydover og er en forholdsvis bred og godt bebygget dal. I dal- bunden er afleiringer af lerblandet grus; siderne er som regel skogbevoksede. Der er terrasser i forskjellig høide gjennemskaaret af Røssaaen. Terrassen ved Vildmo gaard har engang gaaet tversover dalen, før den blev gjennembrudt af Røssaaen. Fjeldbunden stigeri trin sydover og danner saakaldte «flaug». I et af disse trin, Stabj’ossflauget, ca. 5 km. langt, gaar Røssaaen i en bred kløft gjennem flauget og danner Stabjoss, som har navn efter et midt i fossen fremspringende klippestykke, kaldet «S1;abbe11»„ Nord for Stabfossen er trinene dækkede af ler og grus. Korgendalen har vest fra ingen større sidedale, men fra øst kommer flere temmelig lange og brede dale. Landet vest for Røssaaen falder afmodnordmod fjorden og mod øst mod Røssaaen. Fjeldsiderne har noget skog mod Els- fjorden og især mod Røssaaen. Ellers er fjeldet nøgent, hvor fjeldet er steilt og i høiderne. Vestlig har Drevatn og Luktvafn afløb mod sydvest. ‘