Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/43

Denne siden er ikke korrekturlest


30 NORDLANDS A51T. Et massemøde i Narvik 25de juni 1899 ønskede navnet ()jbthavn som navn for de dele af Ankenes herred, som var re- guJeret til bebyggelse. Ankenes herredsstyre og repræsentanterne i Narvik samt lensmand og foged anbefalede navnet Ofothavn, Evenes herredsstyre anbefalede, at sagen, henstod til der blev by paa stedet. Amtmanden sluttede sig varmt til Evenes herreds- styres udtalelse. Ofothavn var et tungvindt og klangløst navn, men han vilde nødig paatvinge stedets indvaanere et na-vn, mod hvilket de nærede uvilje. Departementet for de offentlige arbei- der var enig med amtmanden; valget af navn henstod, til der blev anlagt by. I den lokale presse fremkom flere forslag -til nyt navn, men intet godt forSlag. Der foresloges Atlantia, Nordlandshavn, Framton, Fram, Nordheim, Oscarshavn, Nordenborg, Malmstad, Malmos, Haaloga, Hildurleik og maaske flere navne. Amtmanden foreslog saa 0fothavn, hvis man ikke foretrak Viktorihavn, der var kjendt ogsaa i udlandet, skjønt det unegtelig havde en fremmed klang. Departementet for de offentlige arbeider udtalte 21de januar 1900, at navnet Narvik efter benævnelsen i Storthingets beslut- ning af 15de juni 1898 var benytteti kontrakten med det svenske grubeselskab og var siden almindelig anvendt, saaledes for byg- ningskommunen. Under behandlingen af budgetopgjøret for jern- baneanlæggene (St.fo1-h. for 1899Z1900) var af professor Hægstad navnet ()fot anbefalet Det rimeligste turde efter departementets mening være at bibeholde stedets gamle navn, Narvik, som var let og praktisk. Der var ikke tilstrækkelig grund til at at give kjøbstaden et andet navn end det, som i flere aar var anvendt paa stedet, og byen blev i loven kaldt Narvik. At man blev kvit navnet Viktoriahavn, var der ikke mange, som sørgede over. Men særlig glæde over navnet Narvik var der heller ikke. Foruden om navnet var der ogsaa strid om grændserne for den nye kjøbstad Før Narvik blev by, var der, som berørt, en særskilt bygnings- kommune. Da der ved 0fotbanens endepunkt ved Narvikbugten antoges at ville opstaa en tættere bebyggelse i forbindelse med en indu- striel virksomhed og handelsrørelse, blev der truffet forføining til at gjøre den almindelige bygningslovgivning gjældende for stedet. Ved kgl. resl. af 24de september ’1898 blev det bestemt, at den almindelige bygningslovgivning skulde være gjældende for strøget omkring Narvikbugten i Ankenes herred indenfor de af Anke-