Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/432

Denne siden er ikke korrekturlest


O HEMNES HERRED; 4I9 0kstindbræens og 0ksfjeldets nordre afheld til Leirskarelven, Kjensvatn og Græsvatn og de østre afhe1d til Spjeltfjelddalen er nederst sparsomt bevokset med krat. Mellem Leirskardalen i syd og Bjerkadalen i nord naar Stolpefleldet 1265 m.; det er skilt fra de snedækkede Okstinder ved Leirskarbotn og det øverste af Leirskarelven. Fra Stolpe- fjeldet er en imposant udsigt nordover langt indover Svartisen, vestover til eiendommelige fjeldtoppe ud mod havet, østover ser man nord for 0kstinderne langt ind i Sverige. Bestigningen er lettest fra gaarden Jam(jorden efter dalføret og skaret, som fører over til Store Maalvatn. Nordvestlig følger Grønjjeldet, trigono- metrisk punkt, lO13 m., og videre Kangsen, 788 m.; fjeldet er nøgent i høiderne, de lavere dele er dels mosgroede og græs- klædte; paa de steder, hvor den ødelæggende nordenvind ikke kan herje, er flere steder i dalene noget løvkrat. Paa Stolpefjeldet ligger hist og her mindre sti-ækninger af evig sne. Fjeldskred gaar ikke sjelden, særlig i Bjerkadalen og Leirskardalen, hvor skredene flere steder har ødelagt skogeu. Langt østnordøstlig for Røssvatn og paa grændsen mod Hatfjelddalen ligger ArWeld, hvis høieste top, 1198 m., er nær grændserøs nr. 216. Dette fjeld og det nordfor liggende Skullen er paa skraaningerne, især mod Spjeltfjelddalen, bevokSet med mos og græs og er et søgt renbeite af finnerne. Paa den nordre del af Græsvatn, Kjensvatn, Bleikingerne, Store og Lille Maalvatn samt Bjerkas dalføre ligger med afheld til det samlede vasdrag: GræsJî’jeld, 1147 m., IOensv(;sjjeld, Tver- rosta)jeld, 1065 m., Maaltinderne, 974 m. 5 km. øst for Maal- tind, som er trigonometrisk punkt, ligger en top, lO15 m.; Kjensvasfjeldets høieste top naar 1150 m. Fjeldene langs Græsvatn-Maalvatn-vasdraget har lavt nede græs og mos, og er, hvor der er ly for nordenvinden, bevokset med birkeskog eller krat; især fra Græsvatn til Store Maalvatn er gode renbeiter. - Landet nord for Bjerkadalen optages for en stor del af Rostafleld, 899 m. Rostafjeldets høieste del er paa et par steder dækket af bræ. Rostafjeldets vestskraaning og sydskraa- ning er lavt nede “skogbevokset med gran og birk, ovenfor sko- gen er de delvis græsklædte og mosbevoksede, i høiden er fjel- det nøgent. Det trigonometriske punkt, 899 m. o. h., paa Rostafjeld ligger paa grændsen af Mo herred, omgivet af en mindre bræ. Ved det smale eid Firmeide er fastlandet nord for Bjerka- dalen for-bundet med den halvø, som kaldes Hemnesøen. I lavere niveauer vokser her gran og birk. Høider paa Hemnesøen er: Reint“ind, 583 m., Sautind falder