Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/433

420 NORDLANDS AMT. især i øinene fra Finneidfjorden og “fra Sørfjorden. Sautind er 1ettest at bestige fra Finneid, men det er besværligt. SuV2djj6ld6fS høieste top er Vettahaugen, trigonometrisk punkt, 693 m., omtrent midt paa Sundfjeldets plateau. Nordøstlig paa Hemnesøen ligger Gaard.s;fleldet, 317 m., som falder temmelig steilt af mod Ranenfjord. Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 1l4, 129). G eol ogi. Hemnes bestaar af store strækninger af skifere, og derhos optræder i disse mægtige lag af marmor og kalksten. Paa begge sider af Elsfjorden, Sørfjorden, saavelsom paa begge sider af Ranenfjo1-den er der skifere med marmor og kalksten. 0pimod Okstinderne, der saavidt iagttaget bestaar af granit, er glimmerskifer og gneis, maaske en yngre gneis (se forøvrigt bind I, pag. l62). En stor endemoræne ligger ved Finneidet mellem Sørfjorden og Finneidfjorden. Morænen forbinder Hemnesbergets halvø med fastlandet. Uden denne moræne vilde denne halvø være en ø. En række terrasser er der ved gaarden Øninglien øst for Bjerka. Der er 5 trin, de to øverste ligger 136 og 125 m. o. h. I det lille dalføre søndenfor Elsfjorden er terrasser op til 105 m.; i Korgen eller Røssaadalen er talrige, meget store terras- ser op til 115 eller 1l7 m. o. h. Andre terrasser ved R.øssaaen ligger i høider paa 29 til 37 m. o. h. Terrasser forekommer ved Gjuviken, Hun(Inesdaleu, Præst(mget, omkring Sundsbugten og Gangviken, ved Osmoen, i bunden af Leir- viken, omkring Daloselven og straks nord for Holmen og flere steder. Ved gaarden Holmen op for bunden af Utskarpen er i ler 65 m. o. h. fundet 8 arter sjøskjæ1. Elve, som gaar under jorden, er tidligere omtalt (bind I, pag. 471). “ Herredets vasdrag er tidligere omtalt (bind. I, pag. 400, 407 og 4l3). De elve, hvis nedslagsdistrikter delvis “ eller helt ligger i Hemnes herred er: Ressaaen med bielvene Leirskarelven, Bjuraaen, Bleikvasaaen, Spjel(j)“eldelven; Fusta (Ømmer- og Luktvatns vas- drag) med bielven Herringelven; Bjerkaelven med bielvene Maal- vatns vasdrag og Bjurbækken. Videre: Dalselven, Urlandsaaen, Krokvaselven, Bjørnbækken, Dre‘t;ja, Vasendelven, Bardalselven, Skravl- aaen, Naverelven, Brataaen, I-Iolmelven, Srrømdalselven, Trolddals- aaga. Til Sverige har en liden strækning paa 17 km2. afløb. Røssaaen er farbar ca.“l4 km. til Kor-gen.