Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/436

Denne siden er ikke korrekturlest


HEMNES HERRED. 423 Erter .... 9 hl. Poteter .... . 2 895 » Havre til grønfoder .... 260 » Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 25O ar. Areal af have var 138 ar, hvoraf 55. ar anvendtes til kjøkkenhave- vækster. Der var ingen frugttræer i herredet, 23 slaa- og meie- maskiner, 3 saamaskiner, 2 firhjulede og tospændte arbeidsvogne og 24 firhjulede og enspændte og 54O tohjulede. Poteter giver i Hemnes gode fold. Korn og poteter er ud- sat for frost, og i regnfulde somre bliver kornet ikke modent; da benyttes det som grønfoder. I Leirskardalen, som har godt jordsmon, bliver kornet som regel modent de fleste aar, og der avles ikke saa lidet korn. I Kor-gen og i sidedalføret Leirskaret avles ypperligt korn lige op til ca. 30 km. fra fjordbunden. Vargas Be(lemar omtaler omkring 18l2 Leirskardalen og siger, at den har faaet navn af det lille Tyskland; den er som skjøvet ind mellem høie fjelde, og her bliver kornet altid modent og tidlig modent. Gaardsbruget i Hemnes har taget sig op siden meieriet kom. Vaaronnen pleier at begynde i juni, og kornet skjæres i sep- tember, naar det bliver modent. I-Iavedyrkning er ringe ; der er mange, som dyrker næper, gule- rødder og kaalrabi. Ribs er der nogle steder. Stikkelsbærene bliver brugelige, om ikke modne. Bringebær og jordbær er der dels i mængde, men de samles ikke. Her er mangel paa arbeidshjælp. Tyttebær og blaabær har de til eget brug. Noget ny1and er i senere tid opbrudt. Brug af forbedrede redskaber og maskiner er bleven mere alminde1ig. Store udyrkede strækninger findes fra Korgen opimod Hat- fjeldd“alen. I Utskarpen paa eidet over mod Sjona kan meget dyrkes. I det hele er der meget mere dyrkbart land end det, som er opdyrket. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af l maal jord til 1O0 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 60 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af l maal jord til 25 kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste fra l0 til 50 kr. Der opgives at være 76000 maal udyrket, men dyrk- bar jord, deraf eier Staten 26 O0O maal; den benyttes til slaatte- land og havnegang. Der er 30000 maal større myrstrækninger, hvoraf 24 000 maal kan opdyrkes.