Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/438

Denne siden er ikke korrekturlest


HEMNEs HERRE1). 425 - I Hemnes herred er adskillig skog. Naaleskog, især gran, er der i dalene, baade i dalbunden og paa den nedre del af da1siderne: Holmelvdalen, dalen mellem Rør- lien og Øm-estrømmen, i Strømdalen, langs med Leirv‘iken, Drevatns daljøre, omkring EIs.flordens bund, omkring Luktvatn og de til samme førende dalfører, iRøssaadalen, Bleikvasdalen og Kongsdalen, BrygjHelddalen, Leirskar(lalen og Bjerkadalen, langs stranden og de lavere partier af Hemneshalvøen. I de midtre dele af dalsiderne vokser birk, som enkelte steder er noksaa stor, men som regel er tynd og spredt udenfor dalene. Skogen er noksaa væksterlig, og der er ikke saa udsat for storm. Skoggaarde er: ElsjHord, Præsteng, Røssaa, Holm-slet og Vilmo. Skogene leverer noget større sa1gslast, men kun lidet smaa- tømmer. Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer; der sælges meget brændeved. Til brændsel bruges ogsaa stenkul og torv. Herredet sælger næver og bark, aarer, ligkister og en stor del baade. . Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 13 kr., for or 1O kr. og for gran 10 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt byg- ningstømmer var 15 kr., dimensionerne var 1O alen 6“. Z Der er endel snaumark skikket til skogkultur. Der er flere sagbrug i de forskjellige vasdrag til forædling af tømmeret. Paa Hemnes er der dampsag. Tømmer, planker, bord og brændeved sælges til de skogløse egne ved havet. Beboeme er flinke haandværkere og udmærker sig som baad- byggere. De vakre ranenbaade er efterspurgte og skattede. De fleste baade sælges paa Bjørn marked, og en hel del gaar til F inmarken. Der sælges og endel træarbeide, især bøtter, tiner og kister. 1891-1895 blev i Røssaaen fremflødet ca. 2000 tylvter tømmer. I femaaret l896-1900 blev gjennemsnitlig flødet 470 tylvter tømmer aarlig. I Bjerkaelven i Hemnes er i femaaret 189ö-19O0 gjennem- snitlig flødet 48 tylvter tømmer aarlig. I Strømdalselven er intet flødet i aarene 1896-1899, i l900 er flødet 4O tylvter. Smaalast er ikke flødet i disse elve i disse aar. Tømmerets dimensioner hari gjennemsnit været 10 alen 8“. Lændser findes ikke i herredet. Fællesflødning foregaar i Røssaaen. “ Store myrer i fjeldet ovenfor Korgen, kaldet Sørj)eldef, kan dyrkes, og ligesaa myr-en paa eidet over mod Sjona.