Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/44

Denne siden er ikke korrekturlest


NARVlK BY. 31 nes herredsstyre i møde den 24de august l898 foreslaaede grændser. Ved kgl. resl. af -H-den september 1899 blev det bestemt, at dette strøg omkring Narvikbugten skulde gaa over til særskilt kommune i bygningsvæsenets anliggender, og at der for stedet skulde anordnes en brandkommission. Grændserne for denne bygningskommune er ovenfor angivet. 4de februar 19OO indgav en komite for Narviks overgang til bykommune andragende om, at Narvik maatte gaa over til kjøb- stad, hvilket andragende var vedtaget paa et massemøde. 21de mai l90O sendte 31 beboere af gaarden Ankenes en protest mod, at den saakaldte «Ankenesside» skulde henlægges til en vordende kjøbstad ved Narvik. 1lte Oktober 19O0 udtalte departementet, at der var føie til at imødekomme andragendet om kjøbstadsrettigheder for stedet. Narvik reguleringskommission, Narvik handelsstandsforening af 1900 og ord.føreren i Ankenes fremholdt samtlige i 19OO nød- vendigheden af, at Narvik snart udskiltes som egen kommune. I Ankenes herredsstyre anbefaledes den 6te marts 19O0 op- rettelsen af en kjøbstad af de paa nordsiden af Narvikbugten liggende strækninger. Andragendet af 4de februar 1900 gik ud paa, at den hele bygningskommune skulde henlægges til kjøbstaden. Ankenes herredsstyre anbefalede 6te marts 1900, at alene de paa nordsiden af Narvikbugten liggende strækninger skulde udskilles som bykommu11e, Ankenessiden skulde tilhøre Ankenes herred. Fra Ankenessiden fremholdtes, at den vordende bykommuue havde i det øvrige regulerede strøg omkring Narvikbugten med Fagernes en overordentlig stor vidde at udvikle sig paa. Anke- nessiden vilde snarere være til belemring for Narvik, og for Anke- nessidens .opsiddere vilde det medføre byrder og ingen fordele nu at overgaa til Narvik kommune. Na1-viks omraade blev, som før omtalt, senere ved loven ind- skrænket til den paa nordsiden liggende del af byggekommunen, saa at Ankenessiden fremdeles tilhører Ankenes herred. Narvik by skylder bygningen af 0fotbanen sin tilværelse. Om baneanlægget og dets historie henvises til bind II, pag. 600. The Swedish and Norwegian Railway Company limited fik i 1883 koncession paa den norske del af Ofotbanen, men indstillede sit arbeide i 1889 af mangel paa kapital. Stedet blev i den tid bebygget som en barakkeby, idet alt byggedes paa billigste maade. En undtagelse dannede det saa- kaldte Stenhus, som laa omtrent der, hvor grubeSelskabets reserve- 1nalmoplag nu er; det var opført for det engelske jernbaneanlægs