Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/440

Denne siden er ikke korrekturlest


HEMNEs HEHRE1). 427 denne Zone i et lavere liggende skiferlag forekommer magnetkis med lidt kobberkis og kvarts med en længde af ca. 20 m. Svalengets kobberforekomster ligger blot 2 a 300 m. fra god lasteplads. Kobbermalmen er fattig; driften i 1898 og 1899 ind- stilledes. Ved Skogsmo i Hemnes er der en kobberanvisning. Jernmalmforekomsterne ved Fuglstrand og SeUel“i i Hemnes ligger ved Elsfjorden, Fuglstrand paa vestsiden og Seljeli paa østsiden. Ved Fuglstrand optræder, nær mægtige kalklag, en bred Zone af hornblendeskifer i en længde af ca. 5 km. med indsprængt jernerts, dels jernglands og dels magnetjernsten, desuden er der en hel række smale og fattige malmlag. Malmen begynder om- trent 250 m. o. h., og feltet følger ryggen af Fuglvikfjeldet. Det malmførende bælte ved Fuglstrand er gjennemskaaret af mange tildels meget mægtige granitgange og af smaa granitfelter. Malmen er fattig; fosforgehalten er 0.08 til 0.35 pct. Ved Seljeli optræder et leie af jernglimmerskifer nær fjorden. Jernglimmerskiferen ligner den i Dunderlandsdalen, er indtil 17 m. mægtig, men de øverste 5 m. er meget fattige; ved siden op- træder glimmerskifer indsprængt med jernglands; et sted ogsaa jernglands i uren kalksten. Malmen er mægtig, men fattig. Ved Røssaa og Mula ved mundingen af Røssaaen optræder uren kalksten og marmorlag, 27O m. mægtig og me1“e. Marmoren er fast og hvid med graalig tone, men de fleste bænke fører straalsten. Marmor er der ogsaa paa østsiden af Fim1ei(lfjorden inde i bunden af fjorden og ved fjordens munding; videre i Fuglsfrands udmark, paa fjeldet mellem Fuglsfrand og LBil’Wlffkbltgf(?I2, nogle kilometer indenfor bunden af Leirbugten, ved Solhaug, nogle kilo- meter søndenfor Røssaa, videre ved Granhatten sæter og paa andre steder. Fra Luktvafn over til El“sjÍjor-den og videre paa begge sider ud fjorden er der mægtige graa, urene kalkstene; uudertiden, som ved Luktvatn, er det en lys, grafitførende kalksten. Ved SeUeli er der et lag af hvid doIomitmarmor med vakker farve, men fuld af krystaller af lys straalsten. Ved Vedaaen; vest for bunden af Leirvikbugten, forekommer kalkspatmarmor af himmelblaa farve. Farven taber sig, naar stenen ligger nogle aar i luften. Dette marmorlag, 30-4O m. mægtigt, ligger i gneis og er gjennemsat af granitgange. Vedaa- marmoren fører lidt grafit og lugter tildels ved s1ag. Hellesten er brudt ved veien i bunden af Elsjjorden, og kvernsten er brudt ved Se(jeli.