432 NoB1)1.AN1)S AMCr. Skolegaarden Haugen (en del af Hemnes) havde en udsæd af 0.8 hl. poteter, 1.8 ar brugtes til have, deraf 0.6 ar til kjøkken- havevækster. Husdyrholdet var 2 kjør. “ 5 skyldmark og derover har følgende eiendomme i Hemnes: Fuglstrand, gammelt navn Fuglastrǫnd, en strand, hvor der er rigdom paa sjøfugle. Gaards-nr. 12, brugs-nr. 1, af skyld 5.12 mark, har l husmandsplads. Eierens udsæd var i 1900: 2 hl. byg og 1 hl. havre. 0.5 ar benyttet til kaalrabi. Husdyrhold: l hest, 1O storfæ, 6 faar, 1 svin og 15 høns. Der var l arbeidskjærre. ELSjjorden har navn efter den arm af Sørfjorden (Sørranen), ved hvis bund gaarden 1igger. “Navnet kan ikke sikkert forklares. Første led indeholder maaske genitiv af et ældre usammensat fjordnavn paa -‘ir. Skrivemaaden Elvsjjord er urigtig. Gaards- nr. 8, 1 brug, af skyld 8.77 mark, har 3 husmandspladse. Eierens udsæd var i 1900: 4 hl. byg, 2 hl. havre og 12 hl. poteter. 2 ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 2 heste, 9 kjør og l kalv, 7 faar, l svin og 7 høns. Der var 4 arbeidskjærrer. Dyrhaug, af dýr, dyr, helst ren eller elg. Gaards-nr. 18, brugs- nr. 1, af skyld 5.06 mark. Udsæd i l900: O.75 hl. byg, l.25 hl. havre og 8 hl. poteter. 0.25 ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 1hest, 6 kjør, 1ungfæ og l kalv, 6 faar, 1 gjet og 17 høns. Der var 2 arbeidskjærrer. ELsjjordstranden, gaards-nr. 38, l brug, af skyld 5.43 mark, har 2 husmandspladse. Eieren havde i udsæd i 1900: 4 hl. byg, 2 hl. havre og 15 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 8 kjør og l ungfæ, 3 faar, 1 svin og 18 høns. Der var 1 dobbelt arbeids- vogn og 3 arbeidskjærrer. Mula, gammelt navn Múlar, flertal af múli, mule paa dyr; i stedsnavne om noget høie, bredt sluttende nes. Gaards-nr. 42, brugs-nr. l, 2, 3 og 6, tilsammen af skyld 6.05 mark, har 1 hus- mandsplads-. Udsæden var tilsammen i 1900: 4.6 hl. havre til grønfoder og 13 hl. poteter. 0.5 ar brugt til kaalrabi. Husdyr- hold: 2 heste, 15 storfæ, l3 faar, 3 gjeter, I svin og 8 høns. Der var 2 arbeidskjærrer og 1 slaa- og meiemaskine. Bjerka, stor-e, gammelt navn Bjarka, er oprindelig navn paa Bjerkaelven. Elvenavnet kommer af bjǫrk, birk. Gaards-nr. 51, brugs-nr. I og 8, tilsammen l brug, af skyld 6.5O mark. Udsæd i 1900: O.5 hl. rug, 3 hl. byg, 2 hl. havre og 1O hl. poteter. l ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: l hest, 9 stor-fæ, l0 faar, 1 svin og 5 høns. Der var 2 arbeidskjærrer og l slaa- og meie- maskine. Bjerka, store, gaards-nr. 5l, brugs-nr. 2, af skyld 7.96 mark, har 2 husmandspladse. Udsæd i l900: 2.7 hl. byg, 2 hl. havre, 2 hl. havre til grønfoder, 51.5 kg. græsfrø og l7 hl. poteter. O.5 ar brugt til gulerødder, O.5 ar til kaalrabi og 5 ar til have.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/445
Denne siden er ikke korrekturlest