Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/453

Denne siden er ikke korrekturlest


44O NORDLANDS AM’I’. varpa, sted, hvor man udkaster, udsætter fiskeredskaber af for- skjellig art. Her sigtes vel til et laksevarp. “ 0 Espervik kan være espr, en gammel genitivform af ǫsp, asp. Skravlaa med plads Flatemoen var i l723 ryddet for 10 aar siden. Skravlaa er egentlig navn paa den aa, som her falder ud i Elsfjorden. Flo1“moen maa henføres til -flǫt, flade. Svarth:jønli har navn efter et tjern, Svattjernet. Dre“vasbotnet ligger ved den nordre ende af Drevatn (burde rettere skrives Drevvatn), hvis søndre del tilhører Vefsen; Det har sit navn af elven Drevja, som gaar fra vandet til Vefsen- fjorden forbi Drevland. Leir.faldmoen af leirjall, bakke med udglidende lergrund. Luktvasli har navn af Luktvatn, hvorfra en elv gaar til Øm- mervatn i Vefsen. 1ste led indeholder mulig et elvenavn. IØerringhalsen. Stedet har vel oprindelig hedt Halsen, og tillægget kjerr‘ing maa som almindelig sigte til, at det engang har været eiet af en enke. Tronmoen af Mandsnavnet Trond, Tron, oldnorsk þröndr. Forsmoen kaldes ogsaa Davemoen. Det sidste navn er maa- ske at forklare af dave, vandpyt. Kobhaugen. Formodentlig er Kophangen den rette form, og 1ste led kan da være kopp, smaasten. SeUeli er sammensat med trænavnet seUa. Furuhatten. Gaarden ligger ved fjordbredden paa et rund- agtigt, l3O m. høit fremspring fra fjeldsiden. Paa grund af sammensætningen med trænavnet furu er det sandsynligt, at det er dette fremspring og ikke den høie fjeldtop bagenfor, som har givet anledning til navnet Hatten. Vægfhaugkmaen ligger under er høit fjeld, Vægthangen. Sidste led er krá = rá, afsidesliggende, bortgjemt sted. Navnet er maaske en forkortning for Vægterhaug, som vel er sammensat med væktar = vaktar, en vagtmand. Man maa isaa“fald antage, at der engang har været en varde paa fjeldet. Maalvatn er egentlig navn paa to vande. 1ste led er vel mǫl, banke af vandslidte smaastene langs en strandbred. Riurbækdalen har navn af Bjurbækken. 1ste led er björr, bæver. Finneid. 1ste led kunde vistnok være folkenavnet finn. Det er dog muligt, et det kunde indeholde et gammelt navn paa Finneidfjorden, Fim1i. - Katstranden. 1ste led er vel her som i adskillige navne med samme forled kǫttr, kat, hvorved dog vist ikke maa tænkes paa den tamme kat, men paa et vildt dyr af katteslægten, formo dentlig gaupen.