Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/454

Denne siden er ikke korrekturlest


HEMNES I-lERRED. 441 Urland, udtales Olænne. Navnet maa være oprindelig C*lendi, med samme betydning som folkemaalenes ulende, uveisomme marker, landskab, som er besværligt at færdes i; ogsaa vildmark, ufrugtbart eller udyrket land. Holmen kaldes Haalmhaalmen. Holmholmen heder efter kar- tet ogsaa en liden ø udenfor gaarden. Det besynderlige daglig- navn er formodentlig fremkommet paa den maade, at først nav- net Holmen er gaaet over fra øen paa gaarden, derefter er øen bleven kaldet Holmholmen efter gaarden, hvorefter ogsaa det sidste navn er gaaet over paa gaarden. Grindviken, af grind, i betydning af en indhegning af grin- der for kreaturer. Oterbranden. late led er vel dyrenavnet otr, sidste led brandr, i betydning af brænding eller jord, som er ryddet ved brænding. Lakshusneset. Lakshus maa vel snarere forstaaes om en art af ruse eller vorpe til laksefangst end om et til ophold for lakse- fiskere bestemt hus. Da stedet ligger ved udløbet af en aa, er det ellers tænkeligt, at navnet egentlig er Laksosneset. Laksos maatte da være en forkortet Sammensætning for Laksaaos. Sund, gammelt navn Sund, sund, har navn efter Skarpsundet, som forbinder Søn-fjorden med Ranens hovedfjord. Staulen, kommer af staul, oldnorsk stǫðull, samlingsplads for kvæget, hvor det pleier at blive melket. Ek-ren, af ekra, en til eng gjenlagt aker. G;jeitvik. Der er her en liden, stærkt fossende bæk, som mulig kan have havt det meget almindelige elvenavn Gjeit eller Gjeita. 1ste led kunde dog ogsaa ligefrem være dyrenavnet. Høineset. Her synes det efter stedsforholdene ikke muligt at forklare navnet som «det høie nes». Man kunde her maaske forklare 1ste led af hey, hø. Nesets form kunde ogsaa lede til at sammenstille navnet med Høiknes i Vemundvik og forklare det af høyk, tange paa et ljaablad, som ialfald i Bindalen ud- tales høig. Dilkesta(l. 1ste led kan indeholde et elvenavn, som kunde være beslægtet med dilka, løbe, trippe. Purkneset. Purka, hnnsvin, findes oftere brugt som navn paa skjær; der ligger to smaa holmer tæt udenfor gaarden. Forøvrigt er Purka ogsaa fjeldnavn, og Purkbækken forekommer paa flere steder steder som bækkenavn. Sletten maa være slætt, slaatteland, en anden form for sláttr og slátta. “ Ravnseng, maaske Ramseng, af rams, skogløg. Faldhaala, af j’all, jordfald, og hola, hulning fordybning; betegner altsaa en ved et jordfald fremkommen grube eller sænkning.