Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/473

Denne siden er ikke korrekturlest


460 NoHn1“ANns Amt vestre ende. Gjennem Langvasaaga har dette vand afl.øb til Ranenelven. Dalen er, indtil den bøier mod syd, vild, Over stupbratte fjeldsider hænger isbræer udover, og flere jøkler kom- mer ned til dalbunden eller gaar over denne, som for eksempel Flatisen. I den sydgaaende del er der mindre vildt. Dalbunden er trang indtil gaarden Fiskkjønmoen, senere er dalen temmelig aaben til Langvatn. Løvskog vokser saa langt op i dalen som til Flatisen; men øverst oppe er træerne smaa. I nedre del er endel naaleskog og nederst er endel gaarde. Længden er 35 km. Sideda1e til Glaamda1en er Østerdalen I dens øvre del kom- mer ned bræen Østerdals-12sen. Ved dalens munding i Glaamdalen ligger Glaamvatn, og ved dettes nordre bred gaarden Glaamdalen. Østerdalen har løvskog, der omkring Glaamdalen gaard er saa stor, at den er brugbar som emningsved og tømmen Husene paa Glaamdalen er af birketømmer, hugget i dette strøg. I nedre del af Glaamdalen udmunder paa vestsiden Trold- dalen, en vild fjelddal, der afsluttes botnformet, og i botnen ligger Trolddalsvatn. Hovedretningen er mod østnordøst. Paa nordsiden af Trolddalsvatn kommer Høgtuvbræens bræer langt nedover fjeldsiderne. Længden er 10 km. Mellem Ranenelven, Langvasaaen og Langvatns østre del ligger østlig Risjjeld, 508 m., med trigonometrisk varde. Der vokser skog til en høide af ca. 4--450 m.; øverst kun krat. Vest for Risfjeld ligger en forsænkning mellem Ranens bund ved Ytteren og Langvatn, og denne bliver i den midtre del snever som en kløft, med pashøide 111 m. o. h. Vest for denne forsænkning ligger lavere fjelde med skog og krat helt tiltops. Høiest er her Rishatten, 365 m., nord for gaarden Almlien ved Ranen. Her ligger Baasmo gru-ber. Mellem den sydgaaende bugt af Langvatn ved Strupen og gaardene Alteren ved Ranen er ogsaa forsænkning med lerbakker omkring elvene Lille Alterelven og St-illbækken. Her ligger flere gaarde. Fra Stillbækken stiger 1S’lettajYeldet først steilt, mangesteds med ufarbare flaug, senere slakere mod grændsen af Hemnes. Paa Slettafjeldet er den høieste top Steinmurjjehl, 649 m. Fjeldet er græsbevokset. Vest for Langvatn ligger Snefleldet, og her er grændse mod Hemnes. Langs vandet er lidt løvskog og naaleskog op til 300 m. Store snebræer ligger paa fjeldets vestre del, der naar 1182 m. o. h. I den østre del ligger Femfleldet, 1022 m., med trigono- metrisk varde, ved en stor botn.