Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/480

Denne siden er ikke korrekturlest


MO HERRED. 467 km.9, 95 m. o. h. Det har lave bredder; langs nordsiden er bakker med flere gaarde. Vandet faar tilløb af flere større elve, som Hans Olsaaaga og Sakrisaaga, der før udløbet i vandet for- ener sig med -Vesteraaga. Noget afløb i dagen har vandet der- imod ikke. Det underjordiske løb kommer antagelig ud i Stillvatn. Ørtvatn er 2.2 km. langt fra øst til vest og 0.7 km. bredt. Den nordre bred er temmelig bugtet. Ca. 3 km. nord for Ørtvatn ligger Kvannevatn, O.62 km.2, 457 m. o. h., i en vild fjelddal. Det har afløb gjennem Hans Olsaaaga til Ørtvatn. Bogva1n (öoamotas;javrre) ligger mellem Øvre og Nedre Bogfjeld i en vild fjelddal med steile sider, hvor der i høiden er snebræer og isbræer. I vestre ende gaar 2 bræer fra Svartisen omtrent ned til “vandet. Dette er 4.5 km. langt fra nordvest til sydøst, 1.2 km. bredt, 2.93 km.2 stort og ligger 667 m. o. h. Der er ikke fisk i Bogvatn. Svartisvatn øverst i Svartisdalen, 2.38 km.9, 75 m. o. h., er fra vestnordvest til østsydøst 5 km. langt og op til O.8 km. bredt. Vandet er omgivet af høie fjeldsider paa nordsiden, tildels util- gjængelige; der er lidt birkeskog lavt nede. I den vestre ende kommer Svartisens bræ, «Østerdalsisen», helt ned til vandet Bræen er ufarbar. Vandet i den vestre halvdel er blakt brævand, i den østre halvdel almindelig klart Reingardslivatn, mellem Rausandfjeld i nord og Rørfjeld- Bjørnvasfjeld i syd, er 2.18 km.Z og ligger 363 m. o. h. Længden fra vest til øst er vel 4 km. I den vestre ende er vandet smalt med bugter, men vider sig ud og bliver paa det bredeste 1.2 km. Fjeldsiden paa nordsiden af vandet er steil. Ved nordbredden ligger gaarden Reingardslien. Reingardslivatn har afløb til Rø- vasaaga. Langvatn ligger ca. 3 a 4 km. nord for Ranenfjordens bund, er 27.67 km.9 stort og ligger i en høide af 47 m. o. h. Længden er ca. 19 km., bredden 1.2 til l.8 km. Den vestre del har ret- ning fra nordvest til sydøst paa en strækning af ca. 9 km. og bøier saa mod øst. Vandet har steile fjelde paa nordsiden, især op mod I-Iammerflaaget. Lange den nordre bred ligger endel gaarde og pladse. Ved den søndre bred er der 3 gaarde og et par pladse. Glaamaaga falder ud i Vandets nordvestre ende og danner her et stort delta. Der er afløb i den østre ende gjennem Langvasaaga. Langvatn er fiskerigt. Glaamvafn ved gaarden Glaamdalen, O.72 km.2, 142 m. o. h., faar tilløb af bræelven fra Østerdalsisen. Det har under-jordisk ndløb i det sydvestre hjørne, hvor det danner en dyb, tragtformet hvirvel. Det faar ogsaa ndløb i den søndre ende, naar vand- sta-uden er høi.